55 / 276
V i formåae ikke at skue ind i det
velgjorende Forsyns skjulte Veje. V i
knurre ofte, og iroe os ulykkelige,
fordi en useet Magt noder os at be
træde dem. Men under Vandringen,
som vi kummerfulde begyndte, see vi
omsider Roser opspire under de Fjed,
vi gruede for, og ved Banens Ende,
naar v i skue tilbage, erkjende v i , at
hvad v i ansaa for uoverstigeligt, har
igjennem en let Omvej fort til et Maal,
som vi neppe i vore hojeste (Fisker
turde tænkt os muligt at opnåae. Saa-
ledes kunne v i ogsaa nu af Folgerne
udlede, at
BernstorJJ's
Bortgang., over
hvilken v i da sorgede, som over et af
( 44 )