Previous Page  207 / 542 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 207 / 542 Next Page
Page Background

G RÆ SK E FOLK. B,

183

GALIENSOG SPANIENSKYSTEK.

MASSILIA. 0

1442. En Gudindes Hoved med en Krands af Qviste om Haaret,

Orensmykke og Halsbaand.2)

MA22A En gaaende Love.

Dr. (3.5 G r.)3>

1443-44. Artemis’s Brystbillede med Ilaarsmykke over Panden,

Bue og Kogger bag Skulderen. IjT. S. Indskr. og Typ. Nr

1443 paa Adv. a h , paa

ty.

foran Loven M, i Exergen p llA

Nr 1444 paa Adv. tø, paa

ty.

foran Loven A, i Exergen

riAA-

Dr. (2.9 og 2.8 Gr.)4)

1445. Athenas Hoved med korinthisk Hielm.

MA En Tre­

fod. Æ. 5.

1446. Apollos Hoved med Laurbærkrands; bagved en Lyre.

MA2(2A) i Exergen. En slangende Tyr. Æ. 3.

asiatisk Cultus har hersket paa Melita, idet deres Attributer tyde paa

Isis og Osiris,] men dennes 4 Vinger ere en Tilsætning af asiaiisk O p ­

rindelse, som hyppigt paa forskiellig Maade forefindes paa ciliciske og

andre i de persiske Satrapier prægede Mynter.

1 Massilia var, som bekiendt, anlagt af udvandrede Phocæerc, som fra

Jonien medbragte de Guddommes Dyrkelse, hvis Billeder findes paa Myn­

terne. Den ephesiske Artemis, under hvis Beskyttelse Udvandringen var

foretaget, dyrkedes i et Tempel, der kaldtes Ephesion, paa Byens Akro-

polis, hvor dør ogsaa fandtes en Helligdom for Apollo med Tilnavnet

Delphinios (Strabo V I, p. 179) og en Billedstotte af Athena (Iustin.

X L III, 5; jvfr Mynterne fra Phocis Nr 325 Anm. og fra Phocæa Nr

1485

r.).

2 Formodentlig en til den romerske Flora svarende Gudinde, til hvis Ære

i Massilia Festen Anthesteria helligholdtes. lustin. X L III, 4.

3 Rimeligt en forringet attisk Drachme, enten medbragt fra Jonien (jvfr

Mynterne fra Erythræ Nr 1469 f. og Chios Nr 1489), eller tillæmpet efter

den romerske Denar ligesom i Apollonia (see Nr 519 f.); de ifolge

Præget langt senere Mynter Nr 1443-44 vise, at dens Vægt efterhaandeu

aftog.

4 Nr 1443 f. tilhore ifolge det skiodesldsc Præg og Bogstavernes Form

Slutningen af denne Periode, muligt Kaisertiden; jvfr C. Nr 86

f.