247 / 542
GUÆSKE FOLK. B.
223
MARATHOS.
1716. Herakles’s Hoved med Lovehuden.
Igc. M En Svane.
Ovenover Symbolet af Form som et Kors med Hank, foran et
Ax. Æv. Diob. (Tavle II.)0
ARADOS. 2>
1717. En Bi. Til venstre
H9
(Aarstallet 98), til hOire R".
APAAIQN
En staaende Hiort; bag den et Palmetræ.3)
Æv. Triob. (?) (3.8 Gr.)4)
1718. Stadgudindens Hoved med Taarnkrone og SlOr. $*.
APAAION
Nike staaende med en Akrostolion oprakt i den
h. Haand og en Palmegreen i den venstre. Foran
ZEP
(Aars-
tallet 167), det phoeniciske Bogstav
\
og
|N.
Omgivet af en
Laurbærkrands. Æv. Didr. (?) (14.9 Gr.)
TRIPOLIS.
1719. Stadgudindens Hoved med Taarnkrone og Slor.
1 Denne ikke udgivne Mynt slutter sig ved R\ til de storre Solvmynter,
der tidligere henfortes til Kamarina paa Sicilien, men af Raoul Rochette
ere erkiendte at være fra Marathos. Denne Stads Navn synes nemlig at
maatte læses paa flere af disse Mynter (see Mus. Hunter Tab. 66, 19-22),
og Symbolet paa R\, der ligner Livets Tegn i den ægyptiske Hieroglyphik
og ogsaa forefindes i den asiatiske Cultus (formodentlig af samme Be
tydning), henviser til Lilleasiens Sydkyst eller Phoenicien. Raoul Ro
chette Mém. sur la croix ansée (1816j p. 66-73 og fl. St. Jvfr Lajard
i Annali dell’ instituto XV II (1815), p. 13-37; H. de Luynes Numism.
des Satrapies et de la Phenicie PI. 8, 1 og PI. 13, 2-17.
-
Arados havde sin egen Tidsregning, som begyndte fra 259 f. Chr., for
modentlig paa Grund af en delte Aar erhvervet selvstændig Forfatning
(Autonomi), see Eckhel Doctr. n. v. III, p. 394-95. Nr 1717 er altsaa
præget Aar 161, Nr 1718 Aar 92 f. Chr.
Bien og Hiorten vare Ephesos’s Typer, formodentlig optagne ved Han
delsforbindelse med denne Stad. Jvfr Cavedoni Spicil. p. 280. Palmen
var Emblem for Phoenicien, som havde sit græske Navn af dette Træ,
(
foivi
| .
4 Ang. Arados’s Mynlfod, jvfr Hæckh Metrol. Uniers. p. 66 og 69.