253 / 542
GRÆSKE FOLK. D.
2*29
1766-68. Demeters Hoved med Ax om Haaret, der bagtil hæn
ger ned i lange regelmæssige Krøller.
S. Indskr. og
Typ. Paa Nr 1767 foran Ornen I1E (?) i Monogr. Æ.
7
og 6.
1769. S. Hoved.
IjC. S. Indskr. Ornen staaende paa Lyn
ilden med tilbagevendt Hoved; over dens Ryg et med Baand
prydet Overflødighedshorn. Æ. 4.
1770-72. Den skiæggede Herakles’s Hoved med Lovehuden.
S. Indskr. Ornen staaende paa Lynilden. Æ. 8, 6
1/2,
6.
1773. Zeus Ammons Hoved.
IjT. S. Indskr. Isis’s Symbol:
Maaneskiven med to opstaaende Fiedre imellem Kohorn og to
Ax forneden. Æ. 2.
1774. S. Hoved. R\ B A 0 Ornen paa Lynilden. Æ. 2.
C jT e iie .2’
1775. Zeus Ammons Hoved, skiægget, med Vædderhorn. 3>
^
^ Planten Silphion.4) Æv. Æg. Didr.
A (P)
0
1 a:
Bccatktug,
jvfr de macedoniske Kongemynter med samme Indskr.
Nr 708-16.
2 Dette Land, med dorisk Befolkning og udmærket ved sin ægte helleniske
Cultur og Kunst, var i denne Periode forst en Pristal (efier det battiadiske
Dynasties Ophor i Midten af det 5te Aarh.), blev senere skalskyldigt til
Alexander den Store, og af Ptolemæos Soler lagt under Ægypten, hvor
efter det deels stod under Ægyptens Konger, deels regiercdes af egne
Fyrster af det ptolemæiske Dynasti, indtil det ved Ptolemæos Apions
Dod blev romersk Provinds 96 f. Chr., inden hvilket Aar de folg. Mynter
ere prægede.
3 Den hos de omboende libyske Folk dyrkede Gud Ammon blev tidligt op
taget af Cyrenæerne og sammenblandet med den olympiske Zeus; den
libyske Ammons Tempel og Orakel stade i storste Anseelse hos de euro
pæiske og asiatiske Grækere, til hvilke hans Dyrkelse forplantedes. See
Thtige Kes Cyrenensium §79 . Ang. Oprindelsen til Vædderhornene, see
C. Nr 297 Anm.
4 Den i Cyrene i Mængde voxende Planle
cih\iov, laser, laserpithnn,
var