259 / 542
GRÆSKE FOLK. C.
235
for modtagne Velgierninger antoges efter Kaiserne
eller som
betegne den guddommelige Dyrkelse, der vistes disse
2),
og de
pralende Titler, der skulde forkynde Forrangen for andre Stæ-
der3). Baade græske og romerske Øvrighedspersoners Navne
findes ofte anfOrte med Angivelse af deres Værdighed eller det
Embede, de beklædte
Indskrifter sigtende til de offentlige
Lege og Feste forekomme meget5). Aarstal findes hyppigere
i denne Periode end i foregaaende, deels efter Slædernes egen
Æra, deels efter Kaiserens Regierings-Tiltrædelse, ogsaa uden
1 Saaledes kaldes, paa de folg. Mynter Thessalerne
Itpciorrioi,
efter A u
gust, Ånchialos og Pautalia
Ovknia
efter Traian, Bostra
Tgoutcvy
efter
Samme, Samosata og Chalcis
'I>kccvla
efter Vespasian, Rhesæna og Ni-
sibis
JStnrt/uice
efter S. Severus; Amasia anfores paa Nr 163 endog
med 3 kaiserlige Tilnavne.
-
Nemlig
Ncoxoootr, Tempeltienere
, en Ærestitel, der synes at sigte til
de for de romerske Kaisere opreiste Templer, see Eckhel Doctr. n. v.
IV , cap. 7. Nederif. paa Mynter fra Macedonien, Ephesus, Pergamus,
Nikomedien og fl. St.
3 Saaledes
MrjTQonolig
, under Kaiserne en Ærestitel, der oftere tildeeltes
flere Stæder i samme Provinds og paa de folg. Mynter findes tillagt
Nikomedien, Cæsarea, Samosata, Antiochien og Tyrus, og
JlQOJTt]
af
lign. Betydning, en Titel, som Pergamus (see Nr 142) havde tilfælles med
Smyrna og Ephesus.
4 Af saadanne Ovriglieds-Navne forekomme nedenfor (rneer og mindre for
kortede):
JSrqctTijyog
og
*Aq%(i)v
, begge om de hoiestc borgerlige Øvrig
hedspersoner i de græske Stæder, som snart vare Grækere, snart Ro
mere, og af hvilke der oftere fandtes flere sideordnede;
llGiåy/qg
, en
Ovrighed i Asia Proconsularis, der havde Overopsynet med Helligdomme,
offentlige Lege og Feste (paa Nr 142);
'U y tu io y ,
den romerske Styrer
(Proprætor) af Provindsen Thracia (paa Nr 77).
5
paa Nr 38,
Nt/ufiu
paa Nr 78, jvfr Nr 154. Ogsaa Indskr.
‘Ofxovoux
ved flere forenede Stadnavne (jvfr S. 234, Anm. 1) og
Koivov
(see Nr 58-61, 149, 173, 193), foiet til et heelt Folks eller Lands Navn,
angaae formodentlig den fælles Deeltagelse i Lege, Helligdomme og Feste,
som overhovedet de Mynter under Kaiserne, der bære Provinds-Navne,
synes at være prægede i en saadan Anledning. For det romerske Herre
domme betegne de tilsvarende Navne, at Mynterne ere prægede af For
bund iudgaaede lil giensidig Beskyttelse eller Lettelse af Handel og Sain-
qvem. Jvfr Eckhel Doctr. n. v. IV, cap. 15 § 5 og cap. 21 § 1.