254 / 542
230
ANTIK E MYNTER.
1776-79. Den libyske Dionysos’s Hoved,, uskiægget, med Væd-
derhorn og Diadem, O
fy.
KYPA Silphion. Med folg. Mær
ker: paa Nr 1777 et Overflødighedshorn, Nr 1778 ^ og en
Stierne, Nr 1779 li51 (og en Slange).
Dr.
1780. Apollos Hoved med Laurbærkrands.
S. Indskr.
En Cithar.
Æ.
3.
1781. En fri Hest, lobende; ovenover en Stierne.
$\ Et
Hiul, seet halvt fra Siden.3) Med Navnet NIKflN(02). Perle-
rand. Æ.
4.
1782. Zeus Ammons Hoved, med Baand om Haaret. IjC. KYPA
Et Palmetræ; ved Foden Silphion -Planten. (Ved Siden en
Krabbe).
Æ.
3.
1783. S. Hoved.
K0IN(0)N Silphion. Æ. 6.
^
af den storste Vigtighed som I’odemiddel for Mennesker og Qvæg og
ved sin Anvendelse i Lægekunsten, hvorfor den ansaaes som Cyrenes
Rigdomskilde og begiærligt scigtes af Grækerne og Romerne; under det
romerske Herredomme blev den sieldnere og efterhaanden næsten ud-
roddet. Som Cyrenes Emblem omtales dens Anbringelse paa de cyre-
næiske Mynter ogsaa af de gamle Forf. See Thrige a. St. § 82.
1 Dionysos ansaaes hos Libyerne for en Son af Ammon og blev ligesom
denne afbildet med Vædderhorn. Diodor. III, 72.
2 Apollo, de doriske Staters Hovedguddom, æredes som Stifter
C-lQXV-
i Cyrene, der var anlagt ifolge det delphiske Orakels Anvirsning
af de fra Oen Thera udvandrede Nybyggere; den af disse under Navnet
den Karneiske
dyrkede Apollo oploges i Cyrene. See Thrige a. St.
§ 76.
3 Cyrenæerne vare lige bekiendte for deies Færdighed i VeddckiSrsel, idet
de ofie vandt Prisen ved de slore græske Lege, og for den Anvendelse,
de giorde af Vogne i Krigen. See Thrige a. St. § 90, p. 344-47.
4 Denne ifolge Indsriflen af de cyrenæiskc Stæder i Fællesskab slagne Mynt
er fra Ptolemæerncs Periode, da der ere fundne flere prægede over Ptole
mæos I’s Mynter.