337 / 542
ITALISKE FOLK.
313
26. En Skildpadde. • •
ty.
Et Hiul. • • Æ. Sextans.
(47 Gr.)
27. Den flyvende Pegasus.
S
Gientaget paa begge Sider.
JE.
Semis. (159 Gr.)
28. Et lobende Vildsviin. » » « Gientaget paa begge Sider.
Æ.
Quadrans. (80.5 Gr.) 2>
29. En Skiænkekande. •
IJC. En Hyrdestav (pedum). •
Æ. Uncia. (24 Gr.) 3>
Oskiske Folk.
Disse, der ogsaa kaldtes sabe l l i ske Folk, vare italiske
Aboriginer, som havde deres oprindelige Hiem i det biergige
Mellemitalien, Sabiuum og Samnium, og herfra havde udbredt
sig til forskiellige Sider, især imod Syd. Omtr. 440 f. Chr.
erobredes af dem, navnligen af S am n i t e rne , den frugtbare
Landstrækning med Hovedstaden Elatria (Vulturnum), som fik
Navnene Campanien og Capua. En Stamme af delle Folk,
Lucaner ne , bemægtigede sig omtr. 400 f. Chr. den Deel af
Nedreitalien, som erholdt Navn efler dem, og fra dem udgik
igien B r u t l i e r n e , som henimod Midlen af del 4de Aarh. ero
brede den sydligste Deel af Italien, som siden kaldtes Brutlium.
Romerne næiforbundet Nabostamme, da de i flere Fund have været
blandede med en Mængde romerske Asser. See Mus. Kircher. Cl. I, Tav.
VI-VII, p. 47 f.
1 Nr 25-26 kunne henforcs til Rutulerne (med Hovedstaden Ardea), idet
Hiulet (
rotn
) indeholder en Allusion til Navnet. See Mus. Ki:cher.
Ci. I, Tav. V III, p. 56 f.; Raoul Rochette
i
Journ. des Savants 1840,
p. 728-29.
- Nr 27-28 henfores (il Volcernc i Mus. Kircher. Cl. I , Tav. IX , p. 61,
og af Raoul Ruchette a. St. p. 731.
8 Jvfr Mus. Kircher. Cl. I , Tav. X I, p. 65, hvor denne Mynt antages at
være fra Tibur.