338 / 542
314
ANTIKE MYNTER.
De vare i Besiddelse af et særegent Sprog og Alphabel; men
idet de blandede sig med de tidligere i disse Lande bosatte
Grækere, tilegnede de sig efterhaanden disses hOiere Cultur og
Kunst, og da de derpaa kom under Roms Herredomme, tabte
den oskiske Nationalitet sig i den græske og romerske. Her
ere de af disse Folks Mynter anforte, som indeholde Særkiender
paa deres egen Nationalitet.
Indskrifterne ere snart oskiske
baade i Henseende til Sprogform og Bogstaver (saaledes paa
Nr 30-38 og 46-47), snart oskiske med en Tilnærmelse til det
græske (paa Nr 39-44) eller til del romerske (paa Nr 52-54).
Med Hensyn til Præg og Kunststiil slutte de fleste sig lil de
græske Mynter; detle er især Tilfældet med de campaniske
(Nr 30-48), af hvilke nogle ere ganske optagne fra de nærlig
gende græske Stæder og prægede efter disses Mynlfod 2); dog
vise Capuas Mynter ved Præget og Unzemærkerne (Kugler eller
Stierner) en Tilnærmelse lil de oprindelige italiske. Mynterne
fra Slæderne ost for Apenninerne ere mere italiske end græske
og rette sig efter den i disse Egne vedtagne Inddeling af Assen
i 10 Unzer 3;, saaledes de fra Luceria og Larinum, af hvilke
Nr 51 fra Luceria er stobt og fra en ældre Periode end de fra
Larinum, som ere prægede og hvis Typer vise den græske Kunsts
Paavirkning.
CAPUA. O
30. Hercules’s Hoved, uskiægget, med Baand om Haaret og
1 Dc med rene græske Indskrifter prægede Mynter findes under I, B. Nr
1151 f, og (1. St., de med latinske Indskrifter linder III, Nr 8-71.
- Ang. den i Stor-Grækenland giældende Drachme, see Indledn. S. 9, Anm.
6 og S. 46.
■' Decimalsystemet, afvigende fra de cismontanske Folks, see ovenfor.
4 De folg. Mynter ere formodentlig prægede imellem Aar 330, da Capua
fik romersk Borgerret, og 211, da den i den 2den puniske Krig paa
Grund af sin Overgang lil Hannibal blev strængt behandlet af Romerne