344 / 542
320
ANTIK G MYNTER.
grapher, skiOndt disse ifolge deres Ringeagt for de barbariske
Sprog ikke bestræbte sig for at giengive dem med Troskab,
men forandrede dem efter deres Landsmænds Udtale og Sprog
former.
De spanske Mynter synes oprindeligt at være dannede efter
de romerske. Sølvmynterne 2> svare nemlig i Vægt sædvanligt
til de romerske Denarer, og ligesom disses Præg i den ældre
Tid bestod i Minervas Hoved og Dioskurerne tilhest, have de
fleste spanske Mynter, baade de af Sølv og af Kobber, Hovedet
af en Guddom eller Heros paa Adv. og en Rytter paa
fy.
Denne Rytter er paa Mynterne fra den midterste og nordvest
lige Deel af Spanien i Almindelighed en Kriger med fældet
Landse (saaledes nedenfor Nr 5-11), men bærer paa Mynterne
fra den nordøstlige Deel af Landet en Palmegreen som Seirs-
tegn (saaledes Nr 12-17). Da de første romerske Denarer bleve
slagne 5 Aar før den forste puniske Krig, have saaledes de
spanske Mynter, idet de synes at forudsætte Bekiendtskab med
disse, ikke nogen belydelig Ælde. Rimeligt ere de forst be
gyndte at præges i Slutningen af det 3die Aai hundrede, da den
romerske Republiks Mynter bleve udbredte ved dens Krige i
Spanien, og overskride formodentlig ikke Spaniens Undertvin
gelse 140 f. Chr. 3>
i Endeel bilingue Mynter, -der have det samme Navn adtrykt paa cel ti—
berisk og romersk, og de i Indskrifterne optagne latinske og græske
Bogstaver have ledet til at forklare de celtiberiske Alphabeter. Saavel
Udtydningen af disse som Overforelsen af Mynt-Indskriftcrne paa de os
bekiendle Navne paa spanske Folk og Stæder er med storst Grundighed
foretaget af F. de Saulcy i Essai de classification des monnaies auto
nomes de l’Espagne (1840), hvilket Skrift her er fulgt.
- De spanske Solvmynter kaldtes af Romerne med et fælles Navn
Arge<t-
tum oscensc
af Staden Osca i Tarraconensis (jvfr nedenfor III, Nr 78).
See De Saulcy a. St. p. 13-17 og Eckhel Doctr. n. v. I, p. 5.
a See De Saulcy a. St. p 10-12.