349 / 542
GALLISKE FOLK.
325
2det Aarli. f. Chr. Til de ældste hore vel de første, Nr 1-8,
der have eiendommelige celtiske Typer, som: Gudebilleder med
galliske Attributer, det nationale Emblem VildsvinetJ), en Hest2),
foruden forskiellige andre uformelige Dyr og Menneskehoveder.
Disse ere meest af Potin, støbte, og med en ophævet Rand.
Paa andre findes Typer dannede efter græske Mynter, der deels
ved Togene til Grækenland, deels ved Handelsforbindelser, især
fra Massilia, vare blevne udbredte blandt de galliske Folk, saa
ledes paa Nr 9 følg.: Apollohovedet, Hesten med dens Styrer,
Bukken, Pegasus, og Massilias Typer. Disse ere i Almindelighed
af reent Guld og Solv, prægede, og slutte sig i Henseende til
Vægten lil de græske Myntsorter.3)
\
1. Et celtisk Gudebillede: en Figur med langt Hovedhaar (eller
Hætte), fremskridende, med en Ring 4) i den h. Haand og en
Kølle (Spyd eller Scepter) i den venstre.
fy. Et fiirføddel
Dyr, der overvælder et andet (?). Ovenover et utydeligt Sym
bol. Pot. 4. (Støbt.) 5)
2. Samme Figur, som siddende holder Ringen og Kollen (?) ide
opløftede Hænder, fremstilt forfra.
Det galliske Vild-
1 Vildsvinet var Gallernes Fclttegn i Krigen og findes hyppigt paa deres
Mynter fra forskiellige Egne og Tider. Det synes at have været et Sym
bol paa Gallernes Kraft og Liv i Skovene, .og tillige af religios Betyd
ning, da dette Dyr nærede sig afEgen, der især var hellig i den druidiske
Cullus. See Revne de la Numism. fr. 1840, p. 245 f. Lambert Num.
Gaul. du Nord-ouest de la France p. 86 f.
2 Hesten, uden Toile, var vel hos Gallerne, ligesom hos Grækerne, et
Symbol paa Frihed; Lambert a. St. p. 101-2 antager den for et Symbol
paa Solens Lob.
3 De lade sig henfore til den attiske Myntfod, der fra Alexander den Stores
Tid var den almindelige j Nordgrækenland og lignede den i Massilia
giæklende, see I, B. Indl. S. 46, og Nr 1142 Anm.
4 Formodentlig svarende til den hellige Ring, ved hvilken der aflagdes Ed
hos de germaniske og skandinaviske Folk.
4 See Lambert a. St. PI. I, 17-18, pag. 19.