![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0357.jpg)
111
.
ROMERSKE COLONIER.
Denne Afdeling indbefatter de i de romerske Colonier og
Provindser prægede Mynter, som have latinsk Skrift og ved
Præg eller ved Vægt skille sig fra Romerstatens egne Mynter.
De ældste af de herhid horende Mynter ere fra I t a l i e n ,
over hvilket Roms Herredomme først udbredte sig, fra de Stæ
der, der Tid efter anden bleve giorle lil romerske Colonier.
Disse henhøre for en stor Deel til det 3die Aarh. f. Chr. og
aftage efterhaanden; i den romerske Republiks sidste Tid synes
i de fleste af Italiens Stæder Prægningen af egne Mynter at
være ophørt. ^ Med Hensyn til Præget slutte de sig snart til
de oprindelige italiske Mynter, snart til de græske, eftersom de
ere udgaaede fra romerske Colonier i Slæder, der havde italisk
(oskisk) eller græsk Befolkning. I de latinske Indskrifter, især
paa de ældre Mynter, findes undertiden provindsiel italisk
Skrivemaade eller Sprogform, ogsaa indblandede eiendommelige
Skrifttegn og græske Bogstaver. Romerske Øvrighedspersoners
Navne forekomme i Slutningen af Republikens Periode
. 2)
Sølv-
See Copia Nr 57-58 og Pæsttim Nr 66.
Ikkun fra nogle faae Stæder, som Pæstum og Panormus, haves enkelte
Mynter, slagne under de forste Kaisere.