358 / 542
334
ANTIKE M\NTER.
mynterne ere prægede efter den særegne i Nedreitalien giel-
dende Fod, der findes i de græske og oskiske.1:1 Af Kobber
mynterne have endeel, ifolge den italiske og romerske Skik,
Værdien angivet i Unzer med Kugler. 2>
Til et senere Tidsrum end den største Deel af de fore-
gaaende høre de latinske Mynter, der prægedes u d e n f o r I t a
l i en , i de Colonier, der efterhaanden vare blevne anlagte i
Gallien, Spanien, Grækenland, Asien og Nordafrica. Ogsaa
disse Mynter slutte sig med Hensyn til Præget i Almindelighed
til de forskiellige Landes og Stæders egne Mynter. Dog findes,
især under Kaiserne, adskillige Typer^ som ere eiendommelige
og fælles for de romerske Colonier i forskiellige, ogsaa fiernt-
liggende Lande, saaledes: en pløiende Mand, som Antydning af
de ved Coloniens Stiftelse brugelige Ceremonier 3>; en Oxe, som
Symbol paa Landets Opdyrkning, der ofte var Oiemedet for
Coloniers Anlæggelse og deres vigtigste Beskiæftigelse 4>; ro
merske Felttegn, for de militaire Colonier, der bleve grundede
enlen til Provindsens Beskyttelse eller til Belønning for udtiente
Soldater5^; Silens Figur, som et Frihedens Emblem for de Co
lonier, der havde særegne Rettigheder eller en større Selvstæn
dighed 6). I Slutningen af Republikens Periode sees Trium-
virernes Hoveder paa Adversen, og under Kaiserne sædvanligt
Hovederne af disse eller af Personer hørende til deres Familie.
1 Jvfr Indledn. til I, A. og B., og til II, 3.
3 I nogle af disse findes Duodecimalsystemet, ifolge hvilket 12 Unzer regnedes
paa en As og den halve As betegnedes ved Semis-Mærket
S ,
saaledes
fra Brundusium Nr 54
f.
, i andre Decimalsystemet, hvorefter Assen
deeltes i 10 Unzer, saaledes fra Luceria og Orra Nr 49 f. og Nr 53.
3 Kun paa de egentlige Coloniers, ikke paa Municipiernes Mynter (jvfr
folg. Side Anm. l), see Cæsaraugusta Nr 109 Anm., Patræ Nr 134, Pa-
rium Nrl51-52, Apamea Nr 165.
4 Især paa spanske Coloniers Mynter, see Nr 110-12.
5 See Philippi Nr 139, Berytus Nr 171.
6
See Berytus Nr 170 Anm.