30
ANTIKE MYNTER.
189-90. En Veddelflbs -Rytter i Galop. Perlerand.
IJC.
V\0V\ITV\03A S. Typ som paa foreg. IJC. Æv. Didr.
SYRAKUS.
191. SVRA En Veddekiorsels -Quadriga, hvis langkiortlede
Styrer lader Hestene gaae i Skridt.1} Perlerand. I£. En fiir
deelt indslaaet Quadrat, i hvis Midte et qvindeligt Hoved med
nedhængende Baghaar, i en rund Fordybning. Æv. Att. Tetradr.
192. ^VRA90<10A Et qvindeligt Hoved med nedhængende
Baghaar , omgivet af 3 Delphiner.2)
En Veddeløbs-Ryt-
ter, som fører endnu en Hest ved Tøilen, i Skridt. Perle
rand. Æv. Didr.
193. ^A?1AK0^I0// Et qvindeligt Hoved med Baghaaret op
bundet af et Perlebaand, og prydet med Halsbaand. IjC. En
Veddeløbs-Rytler, langsomt ridende. Perlerand. Æv. Dr.
1 De paa Siciliens Mynter hyppigt fremstilte Veddekiorselsvogne kunne
sigte til offentlige i de sicilianske Stæder afholdte Kamplege, men ogsaa
til de store i Grækenland feirede Lege, i hvilke de sicilianske Grækere,
især Syrakusanerne, toge ivrigen Deel og ofte vandt Prisen (see Krause
Gymn. u. Agonistik der Hellenen II p. 755 f.). Det ansaacs som bekiendt
for en stor Hæder for en Stad, at en af dens Borgere seirede i disse
Lege, og det vides, at de af Anaxilaos i Rhegion og Messana, saa-
velsom af Philip II i Macedonien, med en Biga prægede Mynter havde til
Hensigt at bevare Mindet om saadanne Seire, see Nr 168 Anm. og B.
Nr 603 Anm.
2 Det qvindelige Hoved, omgivet af Fiske eller Delphiner, eller med Siv
indflettet i Haaret, er snart at ansee for Artemis, der dyrkedes af Sy
rakusanerne som Vandgudinde (Potamia eller Alpheæa) og havde et prægtigt
Tempel i den paa Oen Ortygia liggende Deel af Staden (Ciceto Or. in
Verrem IV , 53; jvfr O. Muller Dorier I I , 9, 4; Elis’s Mynter B. Nr 164
A nm .), snart for Arethusa, den af Digterne besungne, for sit Vands
Fortrinlighed og sin Fiske-Rigdom priste Kildes Nymphe (Diod. V. 3;
Cicero a S t.), hvis Navn findes tilfoiet paa en Tetradrachme ved et saa-
dant Hoved (Mionn. PI. 67, 4). Det qvindelige Hoved uden de nævnte
Attributer kan ansees for Demeters eller Kora-Persephones, begge sici
lianske Hovedguddomme, som havde et prægtigt Tempel
i
Syrakus med
aarligen gientagne Festligheder (Cicero Or. in Verrem IV , 48 og 53),
jvfr B. Nr 1305 etc. og 1375 f.