60 / 542
36
ANTIKE MYNTER.
tet ved et Baand og med Halssmykke.
fy\ En paa Spor
gaaende Hund (Flodguden Krimisos). Perlerand.
Æv.
Att.
Didr. o
250. S. Indskr. S. Hoved med en stor Orenring og Haaret
indhyllet i en Sphendone. fy*. En staaende Hund; ovenover
et Korn. Perlerand. Æv. Didr.
251. En lign. uden Kornet paa fy*.
252. S. Hoved med opbundet Baghaar. fy*. En staaende Hund;
ovenover et Iliul.
Æv.
Ob.
HIMERA.
253. EnHane.2) Perlerand. fy*. En indslaaet Quadrat, deelt i
8
Trekanter, af hvilke de
4
ophævede, med riflet Rand.
Æv.
Eub. Dr.
254. En Hane.
fy*. En Hane, i en indslaaet Quadrat med
dobbelt Rand.
Æv.
Eub. Dr.
255-56.
HIMERA
En Hane. fy\ En Krabbe.
Æv.
Att. Didr
. 31
1 Typerne henvise til Sagnet om Segestas Oprindelse, at nemlig en flygtet
Troianerinde Egesta avlede med Flodguden Krimisos, forvandlet til en
Hund, Egestos, som blev Stadens Anlægger og gav den Navn efter Mo
deren; det berettes, at der til Minde herom prægedes Mynter med en
Hunds Billede. See Eckbel Doctr. n. v. I p. 234-35. Den til Stadnav
net fiiiede Endelse er af uvis Betydning, jvfr Millingen Sylloge of anc.
gr. coins p. 29.
2 Hanen var Himeras Symbol, enten som Dagens Forkynder med Allusion
til Stadens Navn (idet
Ct]tut()(c
i den ældre Tid blev skrevet
‘iptqu'),
eller som Asklepios’s Fugl paa Grund af de helbredende varme Bade,
her fandtes (jvfr B. Nr 1431). See Eckbel Doctr. n. v. 1 p. 211-12.
3 Nr 253 og 254, af eubæisk Myntfod, ere formodentlig prægede for den
agrigentinske Tyran Theros Tid (476 f. Chr.), Nr 255 og 256, af attisk
Myntfod, medens Himera var under dennes Herredomme eller ikke længe
efter, idet denne Myntfod var den i Agrigent giældende og Krabben
denne Stads eiendommelige Symbol. See Bunbury i Num. Chron. VII p.
179 f. Af denne Forf. angives den ældre Myntfod urigtigt som æginæisk; Hi
mera var en chalcidisk Coloni, og Vægten af ovennævnte Mynter: 5.85 og
4.6Gr. (hvilken sidste ringere Vægt dog synes at hidrore fra Metallets
Forvitring), passer bedre til den lavere eubæiske Myntfod.