65 / 542
GRÆSKE FOLK. B.
41
Alexander den Stores Tid bleve Gudernes Hoveder ofte aflOste
af Fyrsternes, hvilke afbildedes med Kongemagtens Særkiende
Diademet, men ofte ogsaa som Guder, med disses Attributer,
idet de foregave at nedstamme fra Guder og ikke sieldent vare
Gienstande for Dyrkelse.
I Slutningen af Perioden begyndte
man, især i de asiatiske Stæder, at anbringe Hovedet af den
personificerede Stad som en Gudinde med Taarnkrone istedet
for den locale N ym p h e ^ , ogsaa Hovedet af det personificerede
Raad 2) eller F o lk 3), fremdeles, som en Folge af det romerske
Herredomme, Roma 4) og andre romerske Guddomme5). Un
dertiden er Typen ikkun lidet fremtrædende i Forhold til Ind
skriften, undertiden viger den aldeles Pladsen for d enne6’.
Det er især den græske K u n s ts FrigiOrelse fra deBaand, af
hvilke den hidtil var fastholdt, der er lagt til Grund for Adskillelsen
mellem denne og den 1ste Afdeling. Efter at Kunsten i Begyn
delsen af denne Periode havde naaet sit Hoidepunkt, vedblev
den endnu længe at udfolde sin Rigdom i forskiellige Retnin
ger og frembringe fortrinlige Værker.
Et betydeligt Antal af
de os opbevarede græske Mynter vidne ved deres skionne Præg
om denne Kunstens blomstrende T id; de findes nedenfor især
fra folgende Stæder og Fyrster. I Grækenland: fra Korinth,
Elis, Phocis, de opunliske Lokrere, Alexander den Store, Philip
III, Chalcis og Mende i Macedonien. I Nedreitalien: fra Tarent,
Neapel, Vele, Metapont, Heraklea, Thurion, Kroton, Terina,
Rhegion og Bruttierne. Paa Sicilien: fra Messana, Syrakus og Seli
nus. I Asien: fra Ephesos, Phocæa, Mytilene, Abydos og Rho-
1 F. Ex. Nr 1643-44 og 1719, der ikke kunne være prægede under Kai-
serne.
5 Gerusia, see Nr 1658.
3 Demos, see Nr 740; jvfr ovenf. A . Nr 160 A nm ., og nedenf. C. Nr 165.
4 See Nr 1576 og 1591.
5 F. Ex. Janus Nr 576, Æquitas Nr 1273, Concordia Nr 1427.
9 F. Ex. Corcyra Nr 497 og 505, Erythræ Nr 1473-79.