71 / 188
ILovens §6, sidste Stykke, heddet:
»Personer, der lider af enkronisk eller uhelbredelig Sygdom, som
medførerellerskønnes at kunnemedføre envæsentligIndskrænkning
i deresArbejdsevne, kankunoptages, naar detteudtrykkelig hjemles
iVedtægterne, og da kun paa denBetingelse, at de ikke har Ret til
Understøttelse for denSygdomsVedkommende, derkonstateredesved
Optagelsen.«
I Lovens §22, der omhandler de Personer, sommaa udtræde af
Sygekasserne paaGrundaf, at de har opbrugt deresSygehjælp—60
Uger—nævnes der tillige, at Genindtrædelse erbetinget af, at de er
raske, eller at de —jfr. §6, sidste Stykke —kan optages medBe
grænsning for denSygdom, dehar erhvervet sig.
Fra Stat og Kommune, repræsenteret gennemSygekasseinspekto
ratet ogForsørgelsesvæsenet, stilledemansigyderst imødekommende.
De var begge interesserede i at faa saa mange sommuligt af den
ubemidlede Del af Befolkningenindi Sygekasserne.
OgInteressenvar ikkemindre blandt demangeArbejdereogSmaa-
kaarsfolk, der var lidende af enkroniskSygdom, og somdervedvar
nægtetAdgang til at sikre sigi enSygekasse, ikke alene fordenkro
niske Lidelse, men ogsaa for alle andre eventuelt senere opstaaende
Sygdomme.
Interessenvar endog yderligere forøget ved, at Ulykkesforsikrings
lovenaf 7. Januar 1898, der forpligtedeArbejdsgiverne til at sikre de
iVirksomhedenbeskæftigedeArbejderemodUlykkestilfælde, henviste
de tilskadekomne til Hjælp fra Sygekassen de første 13 Uger efter
Ulykkestilfældet. Naar de daikke kunde optages i enSygekasse, var
de udenHjælpi denneTid.
Muligheden forat oprette enSygekasse, derudvidedeRammerne
forOptagelse, var saaledes tilstede. Det gjaldt nublot om, hvorledes
denblev udnyttet.