JPMynster

130

Sind. «Lykkedes det ham at prædike nogle skikkelige Mennesker tilpas, haabede h an at blive ret tilfreds». Som man sér: lu tter beskedne Ønsker, hvis Opfyldelse lidet skulde synes at opveje det Usikre ved hans ny Stilling, og hvad han pekun iæ rt tabte. F ru Rahbek, til hvem han s anførte Ord ere re t­ tede, erk læ rer han , at hvor gerne h an nu og da ønsker at gøre et Løb til Bakkehuset, saa bliver han næppe en af de hyppigst Besøgende. Til B roderen skriver han, at n aa r han nu d. 2 7. J a n u a r 1812 komm er til København og tager ind hos ham no^le Dage, «er han ikke en Tilrejsende, men en i Byen Bosat; hvorfor de tilsamm en ville føre et flittigt og arbejdsom t Liv.» — Det var da den ensomme Eksistens fra Landsby- præstegaarden, der fortsattes i Hovedstaden. Egenlige Omgangsvenner havde han kun i Broderen og Carl Heger. — Hans Bolig, nogle smaa, lyse Værelser paa Gammeltorv i en øverste Etage, hvor han havde Byens Larm under sig og ofte efter den korte Sommernats Stilhed saa Dagskæret bryde frem over Tagene, u d ­ mærkede sig ved den P roperhed, O rden og Nethed, som altid havde været ham uundvæ rlig og stemmede saa godt overéns med hele han s Væsen. E fter Nu­ tidens Fo rd ringer til Comfort og p ikan t Luksus har hans Lejlighed vel været tarvelig nok; men Kamma Rahbek fandt den «nydelig». Her, fortæ ller Mynster, tilbragte han da mange gode T im er i Arbejde og Be­ tragtning, men havde ogsaa Timer, hvor han (efter et Udtryk af Fénélon) kun nød «en b itter Fred»*). Myn­ ster tilsk river nu sit hypokondre Sind og dets jævnlige Uforligelighed med, hvad der er af denne Verden, Grun­ den til h in Stemning. Nok muligt; men en særlig Aarsag h a r han ikke anført. Denne forekommer det mig dog ikke vanskeligt at faa Øje paa. — Mynster

*) Meddelelser 1ste Udg. 189.