JPMynster

132 vendigvis atter og atter karam bo lere med dansk Mage­ lighed og dansk Flegma. Det kan dog næppe have været h in med Afbrydelser førte literære Syvaarskrig, hvori Alle i den lærde Ver­ den passivt eller aktivt toge Del, som h a r forstyrret hans Sindsro. — Heller ikke h a r h an kunnet være utilfreds med den Paaskønnelse, han fandt. I Begyn­ delsen var han vel som P ræ d ikan t m istænkt for at lielde til «Sværmeri» og «Mysticisme», og det kunde hænde, at en eller anden theologisk Student, n aa r han kom ud fra Mynsters Kirke, straks skraaede over paa den anden Side af Gaden, for at Ingen skulde lægge Mærke til, at han havde været dér*). Dog, Sligt for­ tog sig efterhaanden, og mere og mere kunde den ny P ræ st glæde sig ved en fyldt Kirke. Ogsaa hans Kon­ firm ander tiltog i Antal. — Jeg tro r ikke at fejle ved at antage**), at en stadig Anledning til Utilfredshed og M isstemning blev givet ham i Ivollegaskabet med Stiftsprovst Clausen. — Man indvende ikke, at noget Sligt omtales hverken i Mynsters Avtobiografi eller Breve; m an agte dog paa Forholdene. H e n r i k G e o rg C l a u s e n er den sidste og dyg­ tigste Repræsentant i København (ja vel i hele Landet) for rationalistisk P ræd iken og Præstegerning. Han er sikkert af ikke ringe Betydning, og hans Søn, Uni­ versitetslæ reren Henrik Nikolai Clausen, komm er til T rods for sine anerkendelsesværdige Egenskaber ikke let op ved Siden af Faderen, n a a r Historien skal ra n ­ gere Begge. Der h a r været lærdere og aandfuldere Rationalister end H. G. Clausen: Adler var det, og fremfor Alle Bastholm ; men hvor højst agtværdige de end vare; m. H. t. K araktér og Personlighed overgaar Clausen

*) Fr. Hammerich: Et Levnedsløb I., 184. **) Saa meget mere som en tidskyndig Mand som gi. Stifts­ provst Rotlie i saa Henseende har givet mig et Vink.