JPMynster

138

At dette Arbejde skete con amore fra Mynsters Side, behøve vi ikke at meddele; det fo rstaar sig af sig selv, a t Guds O rds Fortolkning i det ham saa kæ re Moders- maal og i Samarbejde med Vennen B r ø n d s t e d maatte være ham i bøj Grad tiltalende. Vel have vore Dages Oversæ ttere fundet Adskilligt at erindre ved denne Revision; den h a r dog pietetsfuldt søgt at bevare saa meget som muligt af vor fortræffelige Reformations­ bibel og gennem m er end to Slægtled været til Op­ byggelse for mange Kristne af den danske Menighed*). Men et P a r Aar, før dette Arbejde blev Mynster overdraget, var der sket en stor F o rand ring i hans private Liv: h a n h a v d e g i f t e t sig. — Det var d. 4. Marts 1815, da stod den 39aarige Kapellan Dr. Mynster i en V induesfordybning i den gamle Gaard paa F rue P lads og talte med F a n n y M u n te r , den lærde Biskops 19aarige Datter. Bejlerord flød fra hans Læber, og h u n gav ham sit Ja**). — Ingen af dem kom til at fortryde det. — E t skal dog vedføjes til Oplysning for dem, som ere bekendte med dansk Aandslivs Historie i svundne Dage. Man vil erindre, at Biskop Harboe ægtede sin Form and , Biskop Herslebs Datter, og senere Balle igen Harboes. Dette gav Hovedstadens Spotte- fugle Anledning til den Vits, at «nu var nok Ypperste- præsteembedet i Danm ark bleven arveligt paa Spinde­ siden». Da Mynster jo ogsaa senere blev Biskop, kunde de, som ere uvilligt stem te mod hans Minde, i h in t Æ gteskab sé en gentagen Bekræftelse paa Sandheden a f den gamle Spydighed. Men med Mynster forholder d et sig i ethvert Tilfælde ikke saaledes. Han fik ikke (som Per Degn i «Erasmus Montanus» siger) «Brød for Kone». Jeg véd med Sikkerhed, hvad der gav Anled*) Saaledes erindrer jeg, at Provst, Dr. theol. Jens Paludan-

Miiller endnu paa sine gamle Dage udtalte sig med stor Tilfredshed om vor avtoriserede Ny Testamente. **) Blade S. 137, Meddelelser 197.