JPMynster

140 Mynsters Ressort, men navnlig d e læ r d e S k o le r . I saa Henseende indtager han en ret mærkelig Stilling i Tidsperioden fra D anm arks U lykkesaar 1814 til Stæn­ derinstitutionens Indførelse. — I det 18de Aarhundredes sidste Tredjedel var der kommen et sand t Raseri over «det lærde Folk» efter at reformere og revoltere det gamle Skolevæsen. Dette Røre var ikke uden Berettigelse og gjorde sin Nytte. Den lærde Skole havde i A arhundreder været et Appen­ diks til Kirken og en Forsørgelsesanstalt for de Fattiges Børn. Mangen brav og dygtig Universitetslærer og Gejst­ lig var derved vistnok bleven „vunden for vor Højskole og den protestantiske P ræ stestand; men endnu flere halvstuderede Røvere og ford rukne Degne vare ud- gaaede fra Latinskolens Bænke. Nu skulde Alt om- kalfatres. Den højere Skoles Disciple skulde ikke op­ drages til Præster, men til «Mennesker og Statsborgere». Fø r havde man kun lært «Ord», (d. v. s. latinsk Gramma­ tik og Gloser, Ny Testamente og Historie), nu skulde man lære Antliropologi og Fysik, den «Kunst at om- gaas Mennesker» og finde sig til Rette i Livet. Her­ skede Ferien og Riset før paa det Ubarmhjertigste over Drengene, skulde nu Alt tages som en Leg, og Lysten skulde drive Værket. Man vilde ved at iagttage Børnene udvikle «den ufejlbare Naturs» Spirer hos dem. Man svimlede i pædagogisk Henrykkelse og saa en ny Slægt vokse frem, der skulde virkeliggøre Menneskehedens Ideal. Det var især de Apostle for den ny Opdragelses- methode, Tyskland sendte os herind, som svælgede i disse perspektiviske Tryllesyner. Den tyske P ræst C h r is ti a n i paa Vesterbro kunde umuligt, n aa r han udgav sine ordinære Skoleprogrammer, kalde dem Mindre end « B id r a g til M e n n e s k e s læ g t e n s F o r ­ æ d lin g » . — H e r t u g e n a f A u g u s t e n b o r g , der (me­ dens Forholdet til hans Svoger, K ronprinsen, endnu befandt sig i Venskabsfasen) af denne havde faaet Be-