292672330

Hygiejne. Endelig var der Th. S chm id t, som efter Ib sen s Død blev Professor i Anatomi. Sin store Betydning havde Schm id t ikke som Kirurg, men som Menneske. Han var ud­ rustet med udmærkede Kundskaber, var ligefrem og lige elsk­ værdig mod alle, undsaa sig f. Eks. ikke, skønt han var Re­ servelæge, ved at paatage sig nogle Timers Vagttjeneste under den vagthavende Kandidats Fraværelse, var rettænkende og retliniet i al sin Færd, og var i Besiddelse af en sjælden sund Dømmekraft. Som Bevis paa hans Retsindighed kan her føl­ gende Træk anføres. Da han sammen med en Yngre engang søgte et Rejsestipendium, og sidstnævnte ved en Fest paa Ho­ spitalet kom med den Ytring: „Ja, vel er vi Konkurrenter, men jeg haaber, at vi kan kæmpe mod hinanden med blanke Vaa- ben“, blev Schm id t fornærmet over denne Ytring, som kunde betyde en, om end ringe Tvivl om hans Loyalitet, og den næste Dag skyndte den Yngre sig derfor med at gøre ham sin Und­ skyldning derfor, og den lille Episode var derefter for stedse glemt. I en ung Alder blev han Medlem af Sundhedskollegiet, og det var snart ingen Hemmelighed, at hans store Retsind og Intelligens og hans sikre Dømmekraft hurtigt medførte, at han var den ledende Kraft inden for denne Institution. Det var en Fornøjelse at høre, naar han, uden egentlig at være veltalende, ved sin skarpe Forstand og sikre Logik hurtigt formaaede f. Eks. i medicinsk Selskab at fremstille en af nævnte Kollegium behandlet vanskelig Sag, udrede dens vigtigste Punkter og deraf drage de nødvendige Konsekvenser, hvis Rigtighed Forsamlin­ gen da altid maatte anerkende. Endelig komme vi da til Hospitalskandidaterne. Dengang kunde ikke, saaledes som nu, enhver medicinsk Kandidat blive Kandidat paa Frederiks Hospital. Enhver, som vilde være Kan­ didat paa Hospitalet, maatte først være „fast Volontær“. Denne Titel, som altsaa var en nødvendig Betingelse for at opnaa at blive Kandidat, fik man ved Valg. Først lod man sig indskrive som Volontær paa Hospitalet, og hertil udfordredes der ikke som nu, at man allerede skulde have bestaaet Kantussen. Tværtimod, allerede inden denne var overstaaet, kunde man som ganske ung Student lade sig indskrive som Volontær. Dette forsvaredes af nogle, som f. Eks. Professor i Fysiologi E sch rich t, som paa sine Forelæsninger ofte gentog, at man