292672330

tilsidst lige over for Kandidatens Paastaaelighed saa sig nød­ saget til at sige: „Som Deres Overordnede forbyder jeg Dem det og befaler Dem at afholde Dem derfra", og selvfølgelig gik en saadan Overhaling heller ikke Ram- forbi, men var ogsaa Genstand for livlig Diskussion og Debat ved Frokosten. Var der endelig ved en Sektion fundet uventede sygelige Tilstande, som Overlægen ikke havde diagnosticeret i Patientens levende Live, blev ogsaa dette omtalt i ikke aldeles blide Udtryk. Efter Frokosten skyndte man sig ikke bort fra Hospitalet; tværtimod, det var i de to Aar, man var ansat, ens Hjem. Man forblev der hele Dagen, gik kun ud enten for at besørge de nødvendige Ærinder eller Informationer eller for at spise til Middag. Resten af Dagen var optaget af Arbejde, Studeringer, Laboratorieøvelser, Tilsyn med Patienterne, Aftenstuegangen etc.; 1 Gang om Ugen holdt skiftevis en af Kandidaterne Foredrag for sine Kammerater om et eller andet Emne, som særlig havde vakt hans Interesse. Af og til udarbejdedes det ogsaa til trykte Afhandlinger, som optoges i de medicinske Blade. Var Dagen gaaet hermed, samledes man atter ligesom om Formiddagen med Kammeraterne og fordrev Tiden med Samtale, Sang, Mu­ sik og Kortspil; altid kunde man være sikker paa at træffe Hovedparten af Kammeraterne hjemme, og ofte søgte Slægt­ ninge og Venner af dem ogsaa herud. Til Akkompagnement af Klaver eller Harpe lød Sangen ofte om Aftenen ud over Gaden og samlede de Spadserendes Opmærksomhed. Til Kortspil fandtes der sædvanlig saa gode Spillere, at det var sjældent, at de tilfældig Besøgende gentog deres Besøg i den Anledning. En lille herhen hørende Episode er ganske morsom. En Gæst ved Navn Reiersen spillede en Aften L’hombre og blev ved Fejlspil paa et stort Spil Codille. En af de Medspillende ud­ brød da uvilkaarligt i H e r tz ’s bekendte Ord fra „Sparekassen": „Det skulde de ikke have gjort, Hr. Rei........Mere fik han ikke sagt, da Resten druknede i de andres Latter; men Ved­ kommende kom, saavidt erindres, aldrig mere igen for at spille Kort. Man kunde ikke let tænke sig noget smukkere Opholdssted end i et af Gadeværelserne. Bag de nedrullede Rullegardiner, som ved en snil Fremgangsmaade omdannedes til Markiser, saa man Foraar og Sommer ned paa de Forbispadserende i