Erindringer_1937

170

Indtryk paa ham, og med det for ham ejendommelige Smil, der kunde virke saa indtagende og smukt, svarede han: „Ja, ja, saa kommer jeg til Deres Fest,“ I Komitéen blev vi enige 0111 at opfordre Harald Høffding og Erik Skram til at holde Festtalerne. Peter Nansen skulde dirigere, jeg byde Velkommen som den, paa hvis Skuldre det egentlige Arrangement havde hvilet. Schandorph lovede at skrive en Festsang — den gik paa Garibaldi-Marschens Melodi. Men jeg vovede yderligere at skrive til Henrik Ibsen i Kristiania om at hædre Georg Brandes med en Sang. Hurtig svarede Ibsen, at han forlængst havde ophørt at skrive paa Vers, men at han paa anden Maade vilde mindes sin Ven paa hans Jubilæumsdag. Jeg havde en Mission paa Gammel Kongevej — dér boede Holger Drachmann i Nr. 164. Han havde atter, som det flyvesandsagtige i hans Natur bød ham, nærmet sig sine gamle Venner, og jeg vilde nu opfordre ham til at skrive en Sang til Brandesfesten. Jeg blev en Aften modtaget af Fru Emmy Drachmann, der kort og bestemt er­ klærede, at Drachmann ikke skulde yde nogen Hyldest til Brandes. Han havde ikke haft Glæde af det Bekendtskab. Jeg svarede ganske kort, at jeg dog gærne vilde rette min Henvendelse til Digteren per­ sonlig, som jeg hørte bevæge sig i det tilstødende Værelse. Men Fru Drachmann var ubønhørlig — hun sagde, at han var i Færd med at klæde sig om, da han skulde ind til Byen for at tale med Kammer­ herre Fallesen, og jeg maatte gaa med uforrettet Sag. Men paa Fest­ dagen offentliggjorde Drachmann i „Illustreret Tidende“ et stort, uklart Digt til Georg Brandes. I Anna Poulsens Bog „En Skuespillers L iv“ findes der et Brev fra Holger Drachmann til Emil Poulsen just fra disse Dage — det er dateret 27. Oktober. Emil Poulsen havde følt sig krænket over en Skildring i „Forskrevet“ og netop paa Georg Brandes’ Festaften vilde Drachmann søge Forsoning med Kunstneren. Han skriver: „Jeg var ved Dit Hus forleden Aften, mens de andre holdt Fakkeltog“ — han har vist alligevel følt Smerte ved ikke at være til Stede. Just 15 Aar senere fik han selv sit Fakkeltog. Det tilfaldt mig at afhente Georg Brandes med Hustru og Datter i en fin Brudekaret, hvad der gav Brandes Anledning til en sarkastisk Bemærkning om, at mange ulykkelige Ægteskaber var bievne ind­ ledede i denne Karet. Stor Begejstring hilste ham ved Ankomsten til Koncertpalæet fra de forsamlede Festdeltagere. Alle Notabiliteter fra Hovedstadens frisindede, literære og politiske Kredse havde givet Møde. I den store Sal var der dækket af Værterne Grave og Christen­ sen — Hotel d’Angleterres senere saa kendte Direktør — ved lange Borde. Det var et imponerende Syn, men der findes desværre intet Fotografi fra Festen, da de Plader, en Herre fra Skandinavisk An­ tikvariat optog, viste sig ubrugelige. Pressefotografer existerede ikke i 1891.