Erindringer_1937

180 sidste dannede sammen med Carl Møllers Farce „De forlovede“ Direktør Abrahams obligate Nødforestilling, naar en Nyhed havde slaaet fejl. Et Stykke som „Revyen“ fortjener at leve som tidshisto­ risk Skildring. Z inck og Rolling havde skabt kuriøse borgerlige Ty­ per. Ogsaa som Oversætter havde Frits Holst Betydning for Nørre­ gade-Scenen. Han var en Gentleman af den gamle Skole, altid lige­ vægtig af Sind og med et venligt Smil. Hans nære Ven var Kommune­ læge Driebein, der boede i Nærheden af ham og som han stedse traf sammen med hos å Porta. De sympatiserede og delte hinandens An­ skuelser om den nye Tids Begivenheder. Driebein gjorde paa mig et paastaaeligt Indtryk. Lad mig samtidig nævne Lægen Lars Toft, hvis tætte Skikkelse med de skælmske Øjne de fleste Eftermiddage dukkede frem. Han var stærkt historisk interesseret, den franske Revolution og Napoleon- tiden var hans specielle Domæne, og han har skrevet dygtige histori­ ske Skildringer fra disse Epoker, bl. a. „En Journalist fra Revolu­ tionstiden“ . Han og jeg discuterede adskillige Problemer — f. Ex. det saakaldte „S torsjoodjur“ , der efter svenske Øjenvidners Paastand viste sig i Storsjoen, men hvis faktiske Tilværelse ligesaa lidt blev bevist som den meget omtalte Søslange i Lochness i vor Tid. Om Sommeren traf jeg nu og da Dr. Toft i Charlottenlund, hvor han ligesom jeg havde Sommerbolig, og her genoptog vi paa Spasere- ture i Skoven Vinterens Discussionsæmner. Han var Højremand og, saa vidt jeg husker, en Tid Formand for Partiets københavnske Væl­ gerforening. Men politisk Uenighed kunde ikke influere paa vor ven­ skabelige Omgang. Om Eftermiddagen sad ofte Etatsraad Peter Hansen i livlig Sam­ tale med de nævnte Herrer, til hvilke ogsaa Professor W illiam Bloch sluttede sig. Han var, som allerede tidligere berørt, Stamgæst hos å Porta. Udenfor Theaterkontoret var P. Hansen let omgængelig, havde et stort anekdotisk Stof at øse af, og en rig personalhistorisk Viden. Hans „Faust“ -Oversættelse viser hans store versifikatoriske Evner og har Værdi som Gendigtning. Den vandt ogsaa Anerkendelse hos Goethe-Experterne i Weimar, hvor Peter Hansen blev meget hædret ved sit Besøg. Der hændte ham her det for en Goethe-Forsker — han skrev den store Goethe-Biografi, som Raphael Meyer fuld­ endte efter hans Død — ubehagelige, at han kom til at træde ind i et Blomsterbed ved det storhertugelige Museum og strax idømtes en Bøde — jeg kender fra mange Weimar-Ophold disse strikse Bestem­ melser. Han fik sin danske Literaturhistorie ud i hele to Udgaver, ogsaa den store Theaterhistorie fuldendt, behageligt og klart skrevne Værker uden originalt Præg. Selv var han en omgængelig Mand, der i „Nær og F jæ rn “ og senere i „Illustreret Tidende“ viste, at han for­ stod at redigere et underholdende Ugeblad uden at svigte det kul­ turelle Stof. Hans brune Øjne kunde smile saa hyggeligt og god­ lidende, naar man sad i fortrolig Samtale med ham. Peter Hansen