Erindringer_1937

181

blev ofte bedømt haardt og uskaansomt — jeg kendte ham kun fra hans venlige og velmenende Side. Skuespillerverdenen var især repræsenteret af Carl Price, der stor og bred dvælede i sine Erindringer om Pricernes Slægt. Han fortalte f. Ex., at Professor Goos i sine unge Dage havde været en enthusia- stisk Tilbeder af Juliette Price og en hyppig Gæst i hendes Forældres Hjem. Den gamle Fru Price kaldte ham altid paa sit dialektfarvede Sprog „Hr. Gaas“ . Undertiden kom Carl Prices purunge Datter Ellen over fra Ballet­ skolen og holdt sin Fader med Selskab — spæd og fin var hun med det samme melankolske Minespil, der gjorde hendes Sylfide saa u for­ glemmelig. Hun bad gærne om Kager, men Price var altid yderst paaholdende. Jeg maa heller ikke glemme Konsul Carl Broberg, hvis spidse Lune gav sig Udtryk i mange rammende Bemærkninger, og Carl Møller — kaldt Lange Møller — som dog var en flygtigere Gæst, en burchikos Repræsentant for det gamle Studenterhumør, utrolig op­ findsom til at turnere den Art Vittigheder, som hans Farce „De for­ lovede“ og hans sammen med Villiam Faber forfattede Casino- Stykker „Barn i K irke“ og „Peter Sørensen“ vrimler af. Hans Køben­ havner-Fortælling „Paa Farten“ morede til at begynde med, men dens mange Efterfølgere betegnede en nedadgaaende Linje. Carl Møller tilhørte en Generation af Studenterforfattere, der nu er forsvundet, og hvis Form for Humor den yngre Slægt staar ufor- staaende overfor. Man maa have kendt Carl Møller selv for at vur­ dere hans Forfatterskab, der i vore Dage har den Betydning, at en ung Forfatter aarlig kan belønnes med hans Legat, selv om det er vanskeligt at faa Øje paa vedkommendes, af Statuterne krævede hu­ moristiske Evner. Otto Borchsenius fortalte mig en Gang en Oplevelse fra de unge Aar: Carl Møller havde nydt stærke Drikke i Tivoli og maatte bort- fjærnes. Han erindrede Emil Poulsens overvældende Latter, da de i Fællesskab bar „den lange“ ud af Etablissementet. Kaptajn Fritz Thomsen, der døde som Admiral i den siamesiske Marine, svigtede sjælden i Eftermiddagstimen — en djærv Sømand, der havde oplevet adskilligt. Han blev gift med Skuespillerinden Emma Nielsen, og de samlede ofte i deres smukke Hjem Venner til animerede Selskaber. Til allersidst Andreas Buntzen, der kom ladet med de sidste Ny­ heder, fra „Berlingske Tidende“ . Han havde tidligere været Carsten- sens betroede Medarbejder ved „Dagens Nyheder“ , men var bleven uens med ham — de forsonedes først efter lang Tids Forløb. Buntzen var en intelligent og velinstrueret Mand med et sjældent Fond af Kundskaber, nært knyttet til Studenterforeningskredse. Han kunde altid hurtig svare paa en Forespørgsel, var endvidere sprogkyndig som faa. Senere blev han paa „Berlingske Tidende“ min daglige Om