DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

16

hans Opfattelse af mangfoldige Forhold og Begivenhe­ der afhænger af denne Overbevisning; paa dette Om- raade kan en Kristen ikke være »neutral«, hvilket i denne Sammenhæng vil være enstydigt med at være lunken (Joh. Aab. 3, 15 ff.) Skolen er en En h e d ; der maa ikke komme Dishar­ moni, der maa ikke kastes Tvivl og Splid ind i Barnets Sind, den samme Livsanskuelse maa herske i det hele, den enkelte maa underordne sig Helheden. Virker der nu ved samme Skole flere Lærere, er det nødvendigt, at de have samme Grundsyn paa Gjerningen og dens Opgave og væsentlig staa paa samme religiøse Grund. Har en enkelt Lærer fritænkerske eller vantro Anskuel­ ser, bor disse ikke føres ind i Folkeskolen, og gjør han det, da er det ham, som bringer Spliden, og den kan kun løses paa én Maade. Jeg kan ikke se, at det er pædagogisk uforsvarligt at have Religionsundervisning i Skolen, men anser det for pædagogisk uforsvarligt at forholde Børnene denne Undervisning eller at ville docere for dem den moderne Vantro. De Resultater, man har opnaaet i Lande, hvor Religionsundervisningen er fjernet fra Folkeskolen, tale heller ikke til Gunst derfor; man kan maaske vinde nogen Tid for andre Fag, men paa hele det aandelige Livs Bekostning. 1 Reglen ville Fordringerne om Religionsundervis­ ningens Fjernelse fra Skolen komme fra Kristendommens Modstandere; dog gives der ogsaa oprigtig troende Kristne, som fordre dette af Ærbødighed for Religionen, idet der gaas ud fra, at denne let kan vanhelliges ved at foredrages af en ikke troende Lærer, eller at der kan bringes Splid ind i Barnets Hjærte, hvis Læreren ikke deler Hjemmsts religiøse Anskuelser. Samvittigheden maa respekteres, og, uagtet det for Børnenes Vedkom­ mende har store Betænkeligheder at holde dem borte fra noget af Skolens Undervisning og til med fra det,