DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

4

Skoleskat, og tvinges man til at sæ ite sine Børn i Statsskolen, da liar man ogsaa utvivlsomt Re t til at fordre sin religiøse Overbevisning respekteret. Man ha r derfor søgt a t komme ud over Vanskelighederne paa én af 2 Maader enten ved a t oprette sideordnede konfessionelle Skoler eller Fællesskoler for flere Konfes­ sioner med særskilt Religionsundervisning for hver Konfession (Simultanskoler, paritetiske Skoler). I P re u s ­ sen h a r man Konfessionsskoler som Regel og enkelte Simultanskoler, „hvor aabenbar Nød gjør de t nød ­ v e n d i g t ; i Baden h a r man omvendt Simultanskoler med særskilt Religionsundervisning for hver Konfession som Regel og Konfessionsskoler som Undtagelse; men denne Ordning indeslu tter i sig rig Anledning til Kiv, naar der opstaar Rivninger mellem Stat og Kirke. I W iirtemberg h a r man sideordnede Konfessionsskoler, id e t d e r ved Skoleloven af 1836 er fastslaaet, at der i hver Kommune skal være en offentlig Skole, hvis Læ rer maa være af F lertallets Konfession; men tæller Mindre­ ta lle t 60 Familier, kan dette fordre en offentlig Skole af dets Konfession opre tte t pa a Kommunens Bekostning, eller ogsaa kan det oprette en privat Konfessionsskole. Simultanskolen medfører mange Ulemper og giver An­ ledning til megen Kiv, og e t preussisk ministerielt Circulære al 1822 siger træffende herom : „Erfaringen h a r lært, a t i Simultanskolen bliver Religionen, Op­ dragelsens Hovedelement, ikke tilbørlig plejet, og det ligger i Sagens Natur, at dette ikke kan ske. Det Formaal, gjennem slige Skoler a t befordre stø rre F o r ­ dragelighed mellem de forskjellige Konfessioner, naas sjælden eller aldrig. Saadanne Skoler kunne derfor