DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

11

der be trag te s som Fjenden. Vi behøve blot at mindes, med hvilken hensynsløs Iver ethvert religiøst Emblem er blevet fjernet fra Skolerne. Tidligere er berørt, at fremragende Mænd ere blevne betænkelige ved den radikale Skolereform, og ikke mindst ved Indholdet af de Lærebøger, som gives Børnene til Brug i Skoler og Bogsamlinger. Man forfølger det kristelige og danser om det „liumanes“ Guldkalv, thi de t e r ogsaa en af de moderne Dcctriner, at de t humane og det kristelige staa mod hinanden som uforenelige Modsæt­ ninger, medens Forholdet er dette, at det kristelige og d e ti Sandhed humane falder sammen. Na a rP au lu s i Gal. 3, 28 siger „He t er ikke Jøde eller Græker, Træl eller fri, Mand eller Kvinde; thi I ere alle én i Kristus J e s u s ,“ da finder man vanskelig noget k ra f­ tigere Udtryk for en af Humanitetens Hovedfordrin- ger, alle Menneskers Ligeberettigelse. Det er i Sand­ hed humant, na a r Kristus læ rer os at betragte alle vore Medmennesker som vor Næste, naar han læ re r os at alt, hvad vi ville have a t andre skulle gjøre mod os, det skulle vi gjøre imod dem, og n a a r han ved sin Apostel Paulus i 1. Cor. 13 formaner Menig­ heden til den uegennyttige, selvopofrende Kjærlighed. Den store humane Tanke, Samvittighedsfriheden, finde vi k la rt og tydeligt ud talt i 2 Cor. 3,17: „GudH e rren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, der er F rihed .w Derimod skal det villig indrømmes, at Kristendommen pa a adskillige P u n k te r stiller sig sk a rp t mod en vis Retning af moderne Humanitet, naar det f. Ex. ubetinget indskærpes os kristne at være al lovlig Øvrighed lydig, og at opdrage vore Børn i Gudsfrygt og Herrens Formaning.