DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

32

Søndagens Epistel og Evangelium. Passende Skrift­ sprog, dog ikke i for stort Antal, læres nøjagtig uden a d ; men ved hele Religionsundervisningen gjælder det om at indrette den saaledes, at Børnene ikke føle den som en Tynge og Plage, den maa helt igjennem- være baaret oppe af Liv og Anskuelighed. Børnene maa stedse mærke, at her have de ikke at gjøre med tomme Abstractioner, men med levende Sandheder. Tidligere er omtalt, hvor mange Haande Oplysninger af forskellig Art, den forsvarlige Religionsundervisning kan drage ind under sit Omraade, ligesom om dens Anskuelighed. Gode bibelske Billeder, som give et virkeligt og korrekt Indtryk af Personer, Klædedragt, Natur, ere af stor Betydning ved Undervisningen. Paa det første Trin af Undervisningen, omtrent til Barnets 10 de Aar, vil det være naturligst at med­ dele alt mundtligt. Børnenes Læsefærdighed tillader dem endnu ikke at lære efter Bog, og selv i det følgende Par Aar kan det i Reglen ikke nytte noget at give Barnet en Lectie for efter Bog, uden a t det opgivne Pensum først paa det omhyggeligste er gjennem- gaaet og forklaret, ligefrem „tydet ,u da Barnet ellers let kan faa de forunderligste og mærkeligste Ting ud af det læste. Alt Ramseri maa bandlyses; der maa vaages over, at Børnene ikke komme ind paa den Uvane ikke at kunne fortælle uden at faa begyndt. Børnene maa lære at sætte Fortællingen i Forbindelse med det foregaaende og at gjøre Rede for, under hvilke Forhold Begivenheden foregaar; ellers glipper let den organiske Sammenhæng, og de bibelske For­ tællinger komme til at staa som løsrevne Brudstykker.