DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

33

En hver Fortælling maa behandles som et Exempel, hvoraf en god religiøs eller moralsk Lærdom kan uddrages, og de omhandlede Personer fremhæves som Forbilleder til Efterligning eller Advarsel. Paa denne Maade vil Barnet faa Hovedsummen af Lærdommene baade i Tros- og Sædelæren let og umærkelig ind. Og saaledes komme vi da til det meget omstridte Hovedpunkt Katekismusundervisningen, den, som jo fornemmelig er Gjenstand for Angreb og betragtes som Religionsundervisningens bete noire. E r dette nu ogsaa med Rette? Jeg tager ikke i Betænkning ubetinget at svare Nej. J a hvis vi underviste i Kate­ kismus saaledes, som det unægtelig før er sket, at Børnene fik en mere eller mindre forstaaelig (maaske rationalistisk) Lærebog at lære uden ad, som havde et mere eller mindre forlorent Præg af Dogmatik, og Lærebogsundervisningen stod som noget isoleret uden Forbindelse med Bibelhistorien, og var Lærebogen til­ med affattet i de bekjendte Spørgsmaal og Svar — hvor ofte have vi ikke hørt det stadigt tilbagevendende: Hvad er det — Svar, som om disse Ord hørte med til Lærdommen — ja saa maatte Katekismen hellere ud af Skolen i Dag end i Morgen; men saaledes under­ vise vi aldeles ikke. Naar hertil kom den strængt gjennemførte kateketiske Methode med sine Over- og Underafdelinger af mere eller mindre forstaaelige Spørgsmaal, saa skulde Undervisningen nok blive kjedelig og død. Dog er den kateketiske Methode ikke helt at forkaste, tvertimod kan god Katekisation baade være vækkende, livlig og anskuelig, og den kan med godt Udbytte benyttes til at forvisse sig om, at Børnene