S_SocialtBoligByggeri

sigtsarealet dobbelt, baade fra de syd vendte og de vestvendte V induer. P rincippet er med en endnu stærkere udnyttelsesgrad anvendt i forslaget til be­ byggelse paa Husarkasernens grund. O verhovedet tror jeg, at den alt for stive anvendelse af stokbebyggelsen med parallelle stokke maa undgaas. I de senere bebyggelser, som f. eks. Socialt B oligbyg­ geris planer til Kantorparken og Bispeparken, har man da ogsaa prøvet at finde en mere tillem pet og elastisk form, som udnytter den specielle grunds ejen­ dommeligheder og føjer sig mere efter terrænet. Parkbebyggelsen vil sikkert være frem tidens byggeri. Karréerne i deres gam le lukkede form kommer næp­ pe igen i boligbyggeriet, men udform ningen vil efter min mening gaa ad to veje. Enten en stokbebyggelse tillem pet efter den spe­ cielle grund med vinkelhuse eller huse, der er pla­ ceret, saa de frie arealer og store lysafstande ud­ nyttes dobbelt ved, at ikke alle huse ligger parallelt. I dette byggeri kan man tillade sig en noget mindre husdybde med deraf følgende fordele. Eller man vil gaa over til „punktbebyggelse“. Det vil sige helt fritliggende huse med en enkelt opgang med lejligheder mod øst, syd og vest. Bebyggelses­ formen stammer vistnok fra le Corbusier og er gen­ nem ført nogle steder i udlandet, blandt andet i D rancy ved Paris. Et forslag til bebyggelse paa Bellahøj af arkitekterne Magnus Stephensen & Knud Thorball er vistnok det første eksempel herhjemme. Ved en lavere bebyggelse v il man kunne bevare no­ get af det, som er villakvarterets charme, det frit­ liggende hus i haven. I Blidah er der en tilnærmelse til det. V ed en høj bebyggelse bliver husene nær­ mest som enkelte taarne med udsigt til alle sider, og paa grund af den store højde vil man da kunne til­ lade sig stor afstand mellem „taarnene“ og derved bevare landskabets naturlige karakter. Om bebyggelsen skal være høj eller lav kan disku­ teres og vil blive diskuteret. Sandsynligvis vil der blive bygget baade skyskrabere og rækkehuse. Ræk­ kehusene har sin fordel for fam ilier med mange børn, og det er derfor ganske logisk, at man har udnyttet loven' om tilskud til børnerige fam ilier til at bygge rækkehuse. Men ogsaa rækkehuskvarteret vil gen- nemgaa en videre udvikling, derom er der ikke tvivl. De samlede rækkehusbebyggelser til m indre bem id­ lede fordrer, at det enkelte hus ikke sælges, men ud­ lejes. U tvivlsom t et socialt frem skridt, som tillader mange, som ellers ikke vild e have raad til det, at faa en stump have ved huset. D e fælles anlæg, lege­ pladser og fælles parkanlæg er et betydeligt frem­ skridt fra de gam le kvarterer, hvor børnene var henvist til at lege paa vejene (i haven maatte de ikke komme for forældrene), og de fælles varme-, kloak-, gas- og vandstik og hovedledninger, og fælles vaskerum betyder en besparelse. Men et tag og en kælder til hver lejlighed, som man har det i række-

Forslag til regulering af Skovshoved by. Kooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup). 6 e t a g e r . U d n y t t e l s e s g r a d 0,87. F r i a f s t a n d m e l l e m b l o k k e n e 7 0 — 8 0 m.

/¿isfr/jpcyaarrimes Airrn/cr i

h

11

Forslag til rækkehuse paa en grund ved Jægersborgallé. Kooperative Arkitekter. Hvert hus har kun en lille privat have, men mellem husene ligger overalt et udstrakt parkareal.

7U% UtBYtilRSl

Skematisk sammenligning mellem høj og lav bebyggelse med samme udnyttelsesgrad (0,5). Indfaldsvinklen for sol paa stueetagens vinduer falder fra 11,3° ved 1 etage til 8,74° ved 7 etager. Afstanden stiger tilsvarende fra 10 m til 130 m mellem husene.