S_SocialtBoligByggeri

huset, jaar man ikke gratis. Rækkehusbyggeri er noget dyrere end etagelejligheden, det maa man ikke glemme, og fordyrelsen skulde nødig indvindes ved at gøre husene mere prim itive, det vil sige spare de tekniske installationer, som tillader husmoderen at have arbejde ude (varm t vand, maskinvaskeri, bade- og skyllekar etc.). Ogsaa parcelkvarteret kan man tænke sig organi­ seret i større enheder, og med en mere fælles plan end de gamle vejlav. Bestemmelserne i den nye byg­ gelov om, at kommunen har haand i hanke med alle servitutbestemmelser maatte kunne lede til opførel­ sen af parcelkvarterer efter en fornuftig plan f. eks. huse i nordskel eller kædehuse, det vil sige parcel­ huse sammenbyggede i skel ved garager og udhuse og med aabne forhaver og godt isolerede private bag­ haver — en slags mellem form mellem række- og par­ celhus. Fælles legepladser for børnene, som savnes li- gesaa meget i parcelkvarteret som i rækkehuskvar­ teret, og fælles varmecentral og maskinvaskeri, som maatte være arbejds- og pengebesparende, er sikkert ogsaa en paakrævet forbedring af parcelkvarteret. Der ligger i udviklingen af de store nye boligkvar­ terer en tendens i retning af et organiseret lille sam ­ fund, som jeg tror er et fremskridt. Ikke alene be­ tyder det en økonom isk fordel, at mange mennesker paa een gang kan udnytte et stort centralvarm ean­ læg, vaskerianlæg, legepladser og parkarealer, fri­ tidshjem og børnehaver, men det betyder ogsaa en udvikling af fællesskabsfølelsen, som man kendte i landsbyen, men som er gaaet tabt hos den individua­ listiske bybeboer, som ofte ikke en gang kender na­ boen paa den anden side af trappen. Lejerforeninger­ ne, som samler kvarterets lejere om fælles interesser og arrangerer fastelavnsfester og juletræ for børnene, har her en opgave. Beboelseskvarteret skal ikke blot være et sted, hvor man sover om natten, men et sted, hvor man hører hjemme. Sam tidigt skal den moderne beboelse kunne yde den absolutte afsondring for fam iliens privatliv: altaner adskilt ved karnapper, saa naboen ikke kan kikke ind, store afstande til genbo og god lydisole­ ring (det sidste kniber det med). Vekselvirkningen m ellem privatlivets isolation og fællesskabet, hvor man har interesse af at være fælles, skulde være be­ boelseskvarterets maal. Bestemmelserne i den nye byggelov om, at kommu­ nen kan fastlægge særlige kvarterer til boligkvarte­ rer, fabrikskvarterer og forretningskvarterer giver en antydning af, hvad frem tiden burde kunne bringe os: en ordnet by, hvor boligkvarteret ikke blot er rigtigt ordnet indenfor sine egne rammer, men og­ saa rigtigt placeret i byplanen med gode forbindelser baade til arbejdsstedet, fabriken, kontoret, men og­ saa til rekreationsarealer, sportspladser og bade­ strande.

Havebyen Radburn U. S. A. Planmæssigt parcel-kvarter, smalle og b l i n d e tilkørsels­ veje og kun stier mellem haverne.

Forslag til bebyggelse af Amager. (Edvard Heiberg). Amager er hidtil, paa grund af daarlige broforbindelser, relativt ubebygget, men ligger centralt. (Magleby ligger ntermere Raadkuspladsen end f. eks. Hellerup). Forslaget viser, hvordan byen kan vokse mod syd i fire parallelle btelter. a. H a v n e k v a r t e r , b. I n d u s t r i k v a r t e r . ( Røg og Lugt føres af fremherskende vestlige vinde ud over sundet), c. eventuelt „neutral zone “ gartnerier o. 1. d. B e- b o e l s e s k v a r t e r . e. Hospitaler, skoler o. 1. f . R e- k r e a t i o n s a r e a l e r , sportspladser, parker og bade­ strande. g. er landbrugsareal, som gradvis fortrænges af byen. Hurtiggaaende sporvej i Amagerbrogade (stiplet) og jern­ bane (Amagerbanen) mellem havn og industri. Fra boligerne bliver der overalt kort afstand til arbejds­ plads (havn og industri) og til rekreationsarealet. 1 9