HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

Anmeldelser

og spillekort (Amagerbrogade 25), hvorimod Jacobs broder Carl Frederik (1800-1861) fort­ satte farveriet i Sølvgade uden, at der i øvrigt var forbindelse mellem de to familiegrenes virksomheder. Holmbladsgade fik sit navn kort før århundredeskiftet efter L.P. Holmblads nye oliemølle og pakhus Jemtelandsgade 1-3 som opførtes 1880. På s. 191 og 194 et par eksempler på hvor hastigt bybilledet kan ændre sig: Den tidligere Statsprøveanstalt på Amager Boulevard vil man i dag kigge forgæves efter, nedrevet som den er for nylig, og Amagerbrogade 65, det tidligere Sundby Apotek fra 1882, er ikke læn­ gere hvid, men nærmest nougatfarvet. Tilsvarende kunne en række andre smådetaljer anføres og særligt lokalkendte vil for­ mentlig også kunne korrigere et og andet. Afslutningsvis skal det retfærdigvis bemærkes at det ikke ødelægger indtrykket af et i øvrigt sobert og solidt arbejde som i sit praktiske frakkelommeformat og sin overskuelige opbygning nok skal vinde udbredelse som en nyttig vejleder og inspirationskilde, ikke mindst for københavnere som vil gå på opdagelse i deres egen by. Erik Housted Brønshøj Museums skriftserie: Lars Cramer-Petersen: Frederikssundsvej - fra Lygten til Brønshøj Tivoli. 1991. samme: Frederikssundsvej -fra Nørrebro til Brønshøj. 2. rev. udg. 1994. samme: Fre- derikssundsvej - fra Brønshøj Torv til Kagsbro. 2. del af en lokalhistorisk billedfortælling om en københavnsk hovedfærdselsåres udvikling mellem Brønshøj og Husum. 1992. samme: Frederiks- borgvej fra »Navnløse« til Søborghus kro. 1993. samme: Brønshøj - billeder. 1900-1930.1993. Asger Fog: Husum - landsbyen der forsvandt. 1993. samme: Brønshøj, Husum-Utterslev-Emdrups Posthistorie. 1994. Lars Cramer-Petersen, Svend Limkilde og Ole Thomassen: Grøndalskvarteret fra Grøndalsvænge til Bellahøj. Byplanlægning og bebyggelse af et københavnsk forstadsområde 1915-1950. 1992. Ud­ giver og forhandler: Brønshøj Museum 1994. Vanløse gennem tiderne bd. 4.: Vejenes historie. Udgivet af Vanløse Lokalhistoriske Forening. Vejhistorie er et felt indenfor lokalhistorie, som tages op af flere museer, arkiver og fore­ ninger og det med rette, for der er et behov hos de lokale beboere for at få oplyst historien bag gadenavnene og hertil kommer, at der måske ligger en god historie bag gadenavnet. Rent forskningsmæssigt kaster vejhistorie også nyt lys over lokalhistorie, idet den fortæl­ ler om byudvikling og giver mere viden om lokalområdet. Hvordan gribes nu en sådan opgave an? Svaret er ikke så enkelt, for opgaven kan gribes an på forskellig måde, hvad udgivelserne for henholdsvis Brønshøj og Vanløse vidner om. De tre hæfter om Frederikssundsvej tager som udgangspunkt en hovedfærdselsåre. Ide­ en er god, og slår man op i den meget populære bog »Københavnske gadenavne« af Bent Zinglersen, er det også meget lidt, som er skrevet om denne vej. Den omtales som Køben­ havns længste og mest folkerige gade. Vore arkiver og museer rummer mange fotografier af forlængst svundne bebyggelser, og hvad anskueliggør forandringer bedre end en billeddokumentation. Lars Cramer-Petersen får da også fortalt en god billedhistorie om Frederikssundsvejs ændring fra at være en vej, der forbandt landsbyerne Brønshøj og Husum m.fl. til at være en københavnsk hoved­ færdselsåre med karréejendomme. Princippet i billedfortællingen er at gå frem efter hus­ numre samt bruge lidt mere tid på specielle bygningsværker. Hvilke billeder skal vælges ud? Her må det siges, at udvalget synes at være betinget af, hvad der har været tilgænge­ ligt. Der findes f.eks. billeder fra folkestrejken 1944 og billeder fra 1900-tallets begyndelse samt naturligvis en stor del billeder af nedrevne forretninger fra midten af 1900-tallet. 208