HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere 4 8 5 de og store Haveanlæg, hvori der var en Sø med en vene­ tiansk Pavillon, hvortil Publikum blev roet i Baade. I Ranelagh var der Illuminationer, Fyrværkerier, Orke­ sterkoncerter in. m. Adgangen hertil kostede om Aftenen y2 Crown ( = 21/2 sh .), og det var kun det allerfineste Selskab, der havde Adgang til Etablissementet, som havde sin Kulm inationstid i Slutningen af det 18. Aar- hundrede. Det ophørte at eksistere 1803. Fra London kom „Vauxhall-Idéen“ til den franske Ho­ vedstad Paris. Der laa her i fordums Tider en stor Have, som kaldtes Le jardin de Boutin efter dens Anlægger, den rige Gene­ ralforpagter Boutin, der her havde indrettet en Have, „værdig en Konge“. I Aaret 1796 blev denne købt af de berømte Kunstfyrværkere Brødrene Ruggieri, som her aabnede en offentlig Forlystelsesanstalt med alle mulige Adspredelser for Publikum, dog ikke som Jardin de Bou­ tin, men under det nye Navn Le jardin de T ivo li}3) Navnet var taget fra den højt beliggende, maleriske italienske By Tivoli, ikke langt fra Rom, ved Teverone- floden med de berømte Vandfald, og her laa ogsaa den skønne Villa d’ Este omgivet af en pragtfuld Have. Byen hed i Oldtiden Tibur, og endnu findes her Ruinerne af Kejser Hadrians Villa, det saakaldte Sibyllatempel. Den parisiske Le ja rdin de Tivoli laa i Rue de Clichy Nr. 19, omtrent paa det Sted, hvor nu St. Lazare-Bane- gaarden er. I Løbet af faa Aar blev den en af de fornem­ ste Attraktioner i Paris, og da Byen i 1815 besøgtes af den østrigske og den russiske Kejser samt Kongen af Preussen, gæstede disse ogaa Tivoli, ved hvilken Lejlig­ hed Hertuginden af Berry skal have udtalt om Etablis- !3) Charles Simond: „Paris de 1800 à 1900“, hvis Bind IV har Titlen „Les centennales parisiennes. Panorama de la vie de Paris a travers le XIXe siecle“, Paris 1903, S. 178.

Made with