KglVajsenhus_1927

148 store. Kongens Nærværelse burde være Børnene, som aldrig vilde glemme denne Dag, en Paamindelse om, at de altid maatte gøre Vajsenhuset Ære saavel i Skolens Gerning som ude i Livet.« Idet Biskoppen udtalte Ønsket om, at Bør­ nene maatte blive saavel. gode som kristne Mennesker, der frem for alt lærte at lyde, ikke at lystre, thi det naas kun ved Tvang, sluttede han med Ønsket om, at Børnene maatte blive paalidelige Mennesker saavel i deres timelige Vandel som i deres Gudsforhold, og at de ved Troens Lydighed maatte naa det himmelske Hj em. Efter Talen uddelte Biskoppen Præmi erne til de flinke­ ste Elever, idet der ved Valget af disse som sædvanligt var set mere paa den gode Opførsel, eksemplariske Flid og Stræbsomhed end paa de gode Evner. Præmierne bestod dels af Ure med de præmieredes Navnetræk, dels af kost­ bare Bøger i Pragtbind. Efter anden Afdeling af Kantaten spillede Vajsenhus- orkestret forskellige Numre, hvorpaa Børnene afsang J. P. E. Hartmanns »Lær mig Nattens Stjerne« og J. Chr. Ge- bauers »Vaarsang«. Da Sangen var forstummet, traadte Hr. Kammerherre Meld ahi frem. Han udtalte en varm Tak til Hs. Majestæt og Kongefamilien for deres høje Nærværelse paa Vajsen­ husets Festdag. 1 korte Træk forklarede han Vajsenhusets daglige Virksomhed saavel i som uden for Skolen og om­ talte, at de udgaaede Elever stadig kom i ugentlige Møder paa Skolen, saa at Vajsenhusets Omsorg for de unge følger dem, saa længe de selv vil og trænger dertil. Kammerherren sluttede med at udtale Ønsket om Lykke og Velsignelse for Hs. Majestæt og hele det kongelige Hus. Hans Ma j es tæt Kong en traadte derpaa frem og ud­ talte, dybt bevæget, medens alle rejste sig, sin Glæde og Overraskelse over, hvad han i Dag havde set; idet han særlig henvendte sig til Børnene og Lærerpersonalet, optog han Biskoppens Tanke om Lydighédspligten — ikke lystre, men lyde — og udtalte dernæst: »Denne Dag har ogsaa for mig været en mindeværdig Dag, hvorfor jeg vil om­ fatte Vajsenhuset og dets Gerning med en endnu varmere