ASØrstedsBetydning

114 Fremsættelsesmaaden fornuftigvis kan eller bør have nogen Indflydelse paa, hvad der er Ret med Hensyn til Bevisbyrden l). 0 . betragter dernæst en dengang bekjendt tydsk Forfatter S c h n e i d e r ’s Forsøg paa a t opretholde den nævnte Grundsætning ved a t fortolke den paa en anden Maade end den sædvanlige2), nemlig ved a t gjøre d Nogle tydske Forf. gave denne Lære en anden Form, idet de vel ikke vilde paastaae, at non facta ikke kunde be­ vises, men derimod gjorde gjældende, at der aldrig vilde være Grund til at paalægge Nogen Bevis for et non-fac- tum, da et saadant ikke kunde være relevant, idet der paa det rent Negative, den rene Fraværelse af alt Posi­ tivt, aldrig kunde bygges retlige Følger, da det i Rettens som i Naturens Verden maa gjælde, at af Intet kommei Intet. Om denne Theori udtaler 0. sig ikke. Maaske har han ikke kjendt den, maaske har han anset dens Uholdbarhed for saa klar, at den ikke behøver at omtales. Her nævnes den kun, fordi den er et ret charakteristisk Bevis paa, hvilke Urimeligheder den abstract logiske Be­ handling af det virkelige Retslivs Problemer kan lede til. 2) I hans Skrift „Vollständige Lehre wom rechtlichen Be­ weise“ Giessen und Darmstadt 1803. Schn.’s Bevisbyrde- theori gäaer i Almindelighed under Navnet: Præsumtions- theorien. Hans Grundtanke er den, at der altid, naar fac- tiske Foregivender staa imod hinanden, er noget, somFor­ modningen bør siges at være for, og hans Regel bliver alt- saa, at Bevisbyrden paahviler den, hvis Foregivende ikke har Formodningen for sig. Dette sætter han da i Forbin­ delse med Affirmationstheorien paa den Maade, at han kalder en Naturbegivenhed eller en menneskelig Handling „bejaende“, naar derved den oprindelige Tingenes Tilstand forandres, derimod „benægtende“, naar den oprindelige Tingenes Tilstand bliver uforandret. Ved den nærmere Bestemmelse af, hvad der er at ansee som den oprindelige Tingenes Tilstand, seer han imidlertid ikke udelukkende paa Tidsprioriteten, men i rigtig Følelse af, at et ubrug