ASØrstedsBetydning

1 7

kelse. Jævnsides med Examensstudiet og Manuductions- arbeidet fortsatte han sin philosophiske Forfattervirk­ somhed i Kantisk Aand ved forskiellige Afhandlinger, som optoges i Rahbeks Minerva og Kjøbenhavnske Lærde Efterretninger. Det stemmede ikke med Ø.’s kritiske og dialectiske Natur a t slaae sig til Ro ved et System I samme Grad, som han gjennemtrængte det, bleve ogsaa dets svage Sider ham indlysende. Han gjorde derfor hurtigt Skridtet videre fra Kant til Fichte. Allerede da han i Sommeren 1799 indstil­ lede sig til en Concurrence om en Adjunctpost i det juridiske Facultet, forlod han i en Prøvefore­ læsning1) angaaende det Spørgsmaal „hvorpaa er Strafferetten grundet“ det Kantske Standpunct og op- traad te som Tilhænger af Fichte, som han selv siger, „ikke blot med Hensyn til hans Straffetheori, men ogsaa med Hensyn til hans Grundbegreb om Eets- læren“ 2). Han bestred nu den Eetstheori og den Be­ tragtning af Forholdet mellem Eetslæren og Moralen, som han i sit Prisskrift havde antaget, og han kom her­ ved i Modsætningsforhold til Universitetets dengang toneangivendeRetsphilosoplr,Prof. J. F. W. S c h le g e l 3), der havde været ø .’s Lærer og fra først af bidraget til a t vække hans Interesse for Kant. Denne Omstæn­ dighed — i Forbindelse med et Sygdomstilfælde, som ram te ham umiddelbart førend Concurrencens Afhol­ delse — virkede efter hans Mening4) til, a t han ikke 5) T rykt i Rahbeks Minerva f. Sept. 1800 S. 257—298. 2) En kort Fremstilling af Kants og Fichtes Lære og det indbyrdes Forhold imellem dem haves paa Dansk i F C. Bornemanns Forelæsninger over den nyereRetsphilosophies Historie (1842 - 43), try k t i hans Saml. Skr. 5 B. S 481 ff. '■') Død i Aaret 1836 som Conferentsraad og ældste Professor i det juridiske Facultet. • 4) Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 36. A. S. Ørsteds Betydning. 2

Made with