ASØrstedsBetydning

351 til en Formuegjenstand. Man vilde sikkert ikke til­ lægge en Forfatters Creditorer Ret til a t lade sig hans Rettighed til tilkommende Udgaver eller Oplag af hans Skrift udlægge, eller a t bortsælge samme til deres For­ dringers Tilfredsstillelse. Men, kan dette ikke antages, saa kunne heller ikke hans Arvinger, i Kraft af det almindelige Begreb om Arv, tilegne sig nogen Ret til nye Oplag eller Udgaver af Arveladerens Forfatter- Arbeide; men hvad Lovene i saa Henseende tilstaae dem, er blot en særegen Begunstigelse, der vel, for­ medelst sin Liberalitet, kan fortjene alt Bifald, men som dog taaler, ja fordrer visse særdeles Indskrænk­ ninger og nærmere Bestemmelser. A t sætte den af­ døde Forfatters Ret til a t gjøre nye Oplag og Udgaver af sit Værk ved Siden af enhver anden Formuegjen­ stand, som han efterlader sig, vilde blandt andet føre til den Uleilighed, a t denne Rettighed, for a t komme Arvingerne og, i fornødent Fald, Creditorerne forholds­ mæssig lige tilgode, maatte sælges til den Høistbydende; hvilket deels formedelst Uvisheden af, hvor vidt der nogensinde vilde opstaae Trang til et nyt Oplag, ikke vilde lede til noget fordeelagtigt Resultat for de Ved­ kommende, deels ikke altid vilde bringe denne Rettig­ hed i en Persons Hænder, som kunde ventes a t ville afbeny tte den paa en med Literaturens Gavn og den Afdødes Ære stemmende Maade. Dersom Rettigheden skulde bevares, indtil der blev Anledning til a t benytte den, saa vilde der i den Forudsætning, a t den skulde betragtes som andet Arvegods, opstaae den Vanske­ lighed, a t den ikke altid vilde tilkomme Den, som, efter de til den Tid bestaaende Forhold, var den Af­ døde nærmest, men a t man maatte gaae tilbage til Dødsdagen og tillægge hans imidlertid afdøde Arvin­ gers Arvinger eller Creditorer Andeel deri. Heraf kunde flyde mange Forviklinger, Uvished om, hvem