ASØrstedsBetydning

352 de berettigede vare, og Vanskelighed i a t bringe en fælles Beslutning, for ikke a t tale om en fornuftig Be­ slutning, tilveie. Det Retteste turde derfor være, a t en Forfatter maatte være beføiet til, ved sin tilkjende- givne Villie, ogsaa mortis causa, a t overlade den ham tilkommende personlige Ret til nye Oplag og Udgaver til hvem han fandt for godt, og det uden Hensyn til, om han iøvrigt, og naar hiin Rettighed betragtes som en Gjenstand af Pengeværdi, var, efter Lovene og sine Familieforhold sam t sin øvrige Formuestilstand, beføiet til a t borttestamentere samme; hvilket og bør være tilladt, med Hensyn paa efterladte u tryk te Manusklip* ter. I Mangel af en saadan Villiestilkjendegivelse fra den Afdødes Side, burde hiin Ret i a lt Fald kun til­ lægges hans Enke eller Børn, men ingenlunde andie Arvinger, og det kunde endog være Spøigsmaal, om det ikke var bedre, a t det havde sit Forblivende ved hiin Ret til a t overdrage, hvem han vilde, efter hans Død, a t gjøre nye Udgaver eller Oplag af hans Værk, da det m aatte formodes, a t han altid vilde unde sin Familie denne Ret, hvor han fandt, a t det kunde være til Gavn for samme og ikke til Skade for Litera- turen .“ Det er allerede tidligere anført, a t det i den oven­ for omtalte, af O. conciperede Betænkning af 6. Marts 1816 blev gjort gjældende, a t Frd. 7. Januar 1741 ikke kunde udvides til Kunstværkers Eftergjørelse i Al­ mindelighed. I Forbindelse hermed hedder det i Be­ tænkningen i „Men Efterstik af Kobbeie i Sæi deles­ hed synes dog snarere a t have Lighed med Bøgers E ftertryk end med Kunstværkers Copiering. Skjøndt den, der efterstikker et Kobber, derpaa anvender en Kunst, han selv besidder, saa er denne Grad af Kun­ sten dog kun underordnet, og det Væsentlige tager