ASØrstedsBetydning

8 1

I Stedet for denne usikkre Veiledning, som var den eneste, Datidens L iteratur bød, er der af 0 . givet en virkelig videnskabelig udformet Lære om Proces­ erklæringerne, som har holdt sig uforandret til vore Dage. Hovedstedet, hvor han udtaler sig om denne øjenstand, er Afhandlingen om egen Tilstaaelses juri­ diske Virkninger i civile R e tstræ tte r i Eunomia 3die Bind, hvor han S. 492 -526 behandler Spørgsmaalet om den Vedgaaelse, som hidledes af forsømt Benægtelse (§ 5), og hertil kny tter den nærmere Bestemmelse af, naar og hvorledes Benægtelse i Rettergang skal frem­ sæ ttes for a t være gyldig (§ 6). Skjøndt der efter Sammenhængen paa det anførte Sted egentlig kun er Anledning til a t tale om Benægtelser, hvad enten de nu tænkes fremsatte af Sagvolderen eller af Sag­ søgel en, udvider han Fremstillingen til a t angaae Pro­ cesel klæringer i det Hele. I faa Ord opstiller han de Hovedgrundsætninger, som rnaa beherske denne Ma­ terie, og fra hvilke, rigtigen forstaaede, alle de en­ kelte Regler lade sig udlede, ved a t paavise, a t Lov­ givningen ifølge vor Procesmaades Hatur og Indretning rnaa antages a t paalægge Parterne en Pligt til a t er­ klære sig fuldstændigt og tydeligt over de factiske Foiebiingender, der fremføres af Modparten, og a t denne Pligts Tilsidesættelse har til Følge, a t der gaaes efter dennes Fremstilling a f det Factiske i Sagen. Skjøndt det ikke særligt eller udtrykkeligt udtales, fremgaaer det dog af hele Sammenhængen, a t 0. søger Retsgiunden til disse processuelle Regler ikke i, hvad der rnaa antages a t være vedkommende Pa rts Mening med a t undlade a t erklære sig eller med a t erklære sig ufuldstændigt eller tilbageholdende, ikke i nogen Formodning om Renunciation paa a t anføre mere i Sagen eller deslige, men, i Modsætning til hans For- gjængere (jfr. Nørregaards ovenfor anførte Ord) og til A. S. Ørsteds Betydning. c