NielsLauritsHøyensLevned_1872

396 idealistiske Anskuelse a f Konsten var altsaa langt fra at fore ham til en tom Idealisme eller et abstract Skjønheds- begreb. Han fandt ikke Skjønheden o v e r Naturen, men i Naturen; han hyldede en sand og ægte Naturalisme. Han forlangte, at Konstneren skulde elske Naturen, at han skulde søge saa vidt muligt at trænge ind i denne og ose af dens R igdom , om end den ene Konstner efter sin In ­ dividualitet kunde gaa videre i denne Retning end den anden. Men han billigede ikke en Udførelse af Enkelt­ hederne, som skadede Helheden, og han tillod ikke Konsten at synke ned til at blive en blot Copieren af Naturen. Det er Fotografiens Sag at give Spejlbilleder af Naturen; i denne Henseende kan Konsten ikke maale sig med den; men det er Konstnerens Sag at o p f a t t e Naturen og gjenskabe den. Kom man derfor til denne naturalisti­ ske Konstdommer med det Sporgsmaal, hvad der var sk jøn - nest, Naturen eller Konsten, saa afviste han dette som et ubeføjet Forsøg paa at sammenligne Ting, der ikke kunde sammenlignes *). Ligesom han saaledes protesterede imod en Sammen­ blanding af Konstens og Naturens Skjonhed, og viste, at det er forskjellige Strænge i Sjælen, som -Øjet ved disse *) Joh. Fibiger har i denne Henseende meddelt mig Følgende, som jeg he lst v il aftrykke med hans egne Ord. »Han blev en Gang meget vred, da jeg, medens jeg levede borte fra Kjøbenhavn, ytrede, at jeg kunde undvære Konsten, fordi jeg havde Overflødighed af N atur, ja , at jeg tilsid s t fandt mere i Naturen, end Konsten kunde byde m ig. »I Naturen er der ingen K o n st«, sagde han; »Konsten er det Modsatte, er et Menneskes Følelse fo r og fri Gjengivelse af Naturen.« Jeg ind­ rømmede det; th i jeg turde ikke komme frem med at jeg mente selv at medbringe den omtalte Følelse. — Hans Te rm in u s var altid F ø le ls e .«