NielsLauritsHøyensLevned_1872

399 vor Beundring; andre vidne om aandelig og materiel Fattigdom , atter andre om tom Forfængelighed eller om en forskruet Sjæl; men det Hele er dog en uvurderlig Arv fra Fortiden, og det vilde være formasteligt af os at rive et eneste Blad ud af Bogen. Vi ere ikke kaldte til D om ­ mere her; Tiden har holdt Dom ; den levner ikke Andet end hvad den paa en eller anden Maade har Brug for; Historien er en ukrænkelig Helligdom . Det var dette, Hoyen bestandig gjorde gjældende, naar han i sine kraftige Foredrag opfordrede til at bevare og værne 0111 Fortidens Minder. Uden Hensyn til absolut Skjonhed eller til større eller mindre Renhed i Stilen forlangte han at de, saavidt muligt, skulde bevares, som de havde været fra først af, og kun befriet fra senere Tiders forvirrende Tilsætninger. Var endog Konstnerens Tanke og hans Samtids K on st- ønskuelse ikke den, vi vilde skjænke vort fulde Bifald, her gjaldt det ikke om at dømme den, men om tro og ærlig at slutte sig til den. Anderledes med Nutidens Konst. Her kunde han ikke stille sig paa den blotte Betragtnings Standpunkt. Saa længe vi leve, befinde vi os midt i en Udvikling, og En­ hver af os har at give sit Bidrag, mindre eller større, til denne Udvikling. A f Høyen krævedes det, ej blot paa Grund af hans indre, men ogsaa paa Grund af hans ydre Kald, at han skulde være Dommer i Konstens Verden. Han nødtes til at blive Kritiker, hvor han helst blot vilde nyde, og mangen Miskjendelse, mangt et Fjendskab var Følgen deraf. Man har bebrejdet ham at han var partisk, eller i alt Fald højst ensidig i sin Dom over de nulevende Konst - nere. Hvor skulde den Mand være partisk, der ved Siden