NielsLauritsHøyensLevned_1872

liøre vistnok til de fortræffeligste og dygtigste Mænd (Tieck, Carus, Vogel, Friederich, Forster, Krause). De leve i Nærheden og have vistnok ogsaa Ledighed til at høre det Onde om Gothe, og jeg er vis paa at Friederich f. Es. ej havde fortiet mig slige Sager eller selv billiget dem, lige saa lidet som Carus; og de vare uvidende derom, thi jeg har spurgt dem desangaaende. — H. Meyer, hos hvem jeg har tilbragt et Par høist behagelige Timer enhver af disse 3 Dage, er hans fortroelige Yen. De komme hver Dag sammen; have de Intet at fortælle hinanden, læse de hver i sin Bog og tale undertiden maaskee ikke to Ord, men see hinanden maae de nødvendigviis. Yed Meyers Hjælp fik jeg da ogsaa Storhertugens Bibliothek at see; Gotlies Privatsecretair, en Hr. Krauter, førte mig der omkring i Middags. Hvad der især interesserede mig, var den .skjønne Samling af Buster; jeg saae Wieland, Herder, Blumen- bach, Fernow etc., men intet af alle disse mere eller mindre aandrige Hoveder kunde maale sig med en Buste af Trippel, som forestillede Gothe som ung Mand. Han har været uimod- staaelig skjøn. Mund, Pande, Kinder, Næse, det herlige Udtryk forglemmer jeg aldrig. Det, hvorfor jeg især vilde see Biblio- theket, kom da endelig ogsaa for en Dag, nemlig Jakob Asmus Carstens Tegninger. De vare ophængte i et eget Værelse til­ ligemed andre interessante Billeder. De forestillede Scener af Argonautertoget, Tyrannens Overfart over Stys efter Lucian, Philosophernes Tvistighed, Sokrates og Alcibiades i Slaget ved Potidæa, Lysets Fødsel, Pareerne, Lapithers og Centaurers Kamp, flere Scener efter Ossian, Dante og Homer. Disse Arbeider, der røbe sjelden Genialitet, overordentlig Sands for Fremstilling, grundig, og dog let og aandfuld Udførelse, maatte jeg nu gjen- nemlobe i kort Tid, og man kunde anvende mange Dage paa at studere dem. Hvor nær stræng Alvor er forbunden med ægte Lystighed, kan man ret see af disse Tegninger. Man behøvede blot at sammenligne det skjønne Billed, Chirons Tale til Argonauterne, med Tyrannens Overfart og Philosophernes