NielsLauritsHøyensLevned_1872

6 Strid. Kolighed og Adel i det forste; grinende Spot i det an­ det, hvor den arme Tyran hunden til Masten haanes af heleden øvrige Flok, som seiler med ham, og man kan umueligen bare sig for at lee over det tredie, hvor de skjæggede Philosopher ivrigen demonstrere med knyttede Næver. Ligesaa hurtigen maatte jeg- gjennemløbe den mailandske Maler Bossi’s mærkværdige Gjen- nemtegninger af Lionardos Nadvere, snart maaskee de eneste Levninger af dette mærkværdige Billede, og tre herlige og troe Copier efter Holbeinske al fresco Malerier i Basel (jeg troer paa Raadhuset), som ikke længere existere. De vare charakteristisk behandlede i høj Grad, og forestillede, Clmrondas’ Selvstraffelse, Zaleucus der opoffrer sit ene Gye for sin Søn, og Curius Den- tatus’ Nøysomhed. I Formiddags var jeg i Stadskirken. Alterbilledet er unæg­ telig den bedste L. Cranach, jeg har seet; Luthers Portrait der- paa er overordentligt. Jeg besøgte derefter hans Begravelse paa Hofkirkens Kirkegaard. Herder ligger i Stadldrken, Musæus i Nærheden af L. Cranach; Wieland derimod paa et Landgods en Miil herfra. Og Schiller ? — Til min Ærgrelse falder det mig nu først ind, at jeg reent har forglemt at besøge denne herlige Konstners Hvilested; dobbelt ærgerligt, da hans Buste i Formid­ dags dog burde have erindret mig derom. — — Mit Brev er fordømt fragmentarisk. Blot det endnu. Jeg har tilbragt Aftenen hos en ung vakker Landskabsmaler Prel­ ler. Han fortalte mig, at der var almindelig Stilhed i Wei- mar, da Gothe laae syg. Naar han kjører gjennem Gaderne, blive Alle staaende, man bær den største Ærbødighed for ham.. Han erklærede gandske bestemt flere af de infame Sager, jeg havde hørt i Kjøbenliavn, for L ø g n ; nogle af dem havde han aldrig hørt før.