NielsLauritsHøyensLevned_1872

11

der vaklede og skjælvede som et Ror i Stormen, endte sin Frie- hed 1806, da det indlemmedes under Bayern. At Interessen, for hellig og profan Kunst i en saaflan Tid maatte svækkes, at Minderne om gammel Storhed svandt, og at forstenende Lige­ gyldighed traadte istedet derfor, det undrer mig aldeles ikke. Nøden og Fattigdommen var stor, den nye Regjering manglede Penge, Commissairer sendtes til Nürnberg for at undersøge Til­ standen, for at forskaffe Penge, og (trods Alt, hvad der kan siges til Undskyldning) Commissairernes Frækhed, Ntirnberger- nes Apathie var saa stor, at Tidsrummet 1806— 1816 for stedse bliver en brændemærkende Skamplet i Bayerns og Nürn­ bergs Historie. Hvad jeg siger, er øst af tilforladelige Kilder og desuden noksom bekjendt. Malerier bortslæbtes til München (det lader sig undskylde), de gyldne og sølverne Kirkekar, skjønt arbeidede og i Mængde forhaanden, solgtes pundeviis! — Au­ gustinerkirken*) med sin dristige Hvælving, et Pragtværk af tydsk Kunst, nedreves under Paaskud, at den var forfalden, men Løg­ nen røbedes under Nedrivningen, thi kun med stor Møye lyk­ kedes det at bryde de fortræffeligt sammenføyede Stene. Peter Vischers støbte Broncegitter i den store Raadhuussal nedbrødes og solgtes pundeviis; en nürnbergsk Kjøbmancl kjøbte det (for fremmed Regning) for 12000 Gylden (Metallets Værd). Com- missairen lieed Br a n d t . Dette Gitter med sine herlige Basre­ liefs**) var i enhver Henseende classisk og d e t e n e s t e i si t S 1a g s i h e 1e E u r op a. En yngre Slægt var imidlertid opvoxen, ta­ lentfulde Mænd kom efter lange Ophold i fremmede Egne tilbage (f. E. Reindel, W. Haller v. Hallerstein), Bayerns Constitution prokla­ meredes, Nürnbergs Gjæld indlemmedes i Bayerns Statsgjæld, lvronprindsen ønskede, efter at have erfaret de ovenanførte Skjæn-

* ) Jeg kjender en fortræ ffelig Tegning af den. **) Jeg kjender Tegninger efter det af Architect Haller v. H a lle r­ stein, Opdageren af Ægineterne og Templet i Phigalia.