NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 2

(ligheder, at bringe disse i Forglemmelse og paa ny at hæve Nürnbergs Kunst, og en glædeligere Periode begyndte. Du kan troe mig, at det var en stor Glæde for mig, at komme til Nürn­ berg netop i denne Tid; jeg traf Ivjærlighed til Kunst, inderlig Harme og Smerte over det Skeedte og vakre Kunstnere og Kunst­ venner, i hvis Omgang jeg har havt lykkelige Timer. Det egentlige Folkeliv er forlængst ophørt i Nürnberg; «Das Ge s e l l e n s t e c h e n » (Nürnbergs Patricier vare ei tourneerberet- tigede, ja, Tourneringerne vare endog der forbudte; imidlertid holdt de dog Landserenden ved forskjellige Leiligheder, og enaf disseßen- dinger, som holdtes paa den nu saa kaldte Max: Plads, er af­ bildet en haut relief paa en Corridor Plafond i Raadhuset; «Die Gesellen» have deres Vaabenhjelme (tymbres) og ere ud­ rustede som Ridderne, men istedetfor Pryglknegtene ere her Skalksnarre anbragte med Bjeldehuer) og «Das S c h ö n b a r t ­ l a uf e n» (Fastelavnsmaskerade) hørte allerede op i det 16 Sec. — det Sidste fordi den ivrige Præst Ossiander, just ei afholdt, havde gjenkjendt sit andet Jeg ved en saadan Maskerade, sid­ dende mellem en Beruset og en Nar. Paa hans Klage fulgte For­ bud mod denne Lystighed. — «Das U r b a n r e i t e n » existerer heller ikke meer. (Den hellige Urbanus spillede ved denne Leilighed en Art christelig Bachus; klædt i en egen Dragt, med høypullet Hat paa Hovedet, ridende paa en udmagret Hest spillede han en drukken Mands Rolle; foran ham gik Musikan­ terne ; paa hver Side af hans øg, et Fruentimmer med en Kurv fuld af Yiinflasker; naturligviis var her altsaa en viid Tumle­ plads for allehaande Løyer). Me s t e r s a n g e r i et , de f o r ­ s k j e l l i g e L a u g s s æ r e g n e P r o c e s s i o n e r og L y s t i g h e ­ der , alt er ophørt. Lorenzkirkens Indvielsesfest, som indtraf under mit Ophold, var ubetydelig. Et Par Kagekjærlinger og Bratwursthandlere og en Gynge spillede Hovedrollerne; det bed­ ste var de mange pyntede Mennesker, som spadserede mellem de frisk udspringende og blomstrende Frugttræer. Nürnberg er ingenlunde øde; der hersker vel ingen egentligHan