NielsLauritsHøyensLevned_1872

2 8

sig lier saa rask lien mod det aventinske Bjerg, paa hvis Byg yderst mod den bratte Side Kirken S. Maria del Priorato lig­ ger gandske herlig. Det romerske Liv er om Aften alminde- ligviis yderst roligt selv i den meest bebyggede Deel af Sta­ den; her var nu Alt dødsstille, vi saae ikke et Menneske; her begynder ogsaa hele det District af Rom som er interessant formedelst Ruinerne, og røre disse alt om Dagen, saa kan Du vel begribe hvad Virkning de maae gjøre en klar Maaneskins Aften. Sagte, som om vi vare bange for at afbryde Stilheden, gik vi forbi Fortuna virilis’ joniske og forbi det runde corinthi- ske Vesta Tempel, skraaede derpaa over Cloaca maxima forbi den liresidede Janusbue med alle sine Nischer og forbi den gamle Kirke (fra det 4 Sec.) S. Georgio in Velabro, og kort derpaa stode vi paa det romerske Forum. Alle disse høye, røde Ruiner paa Palatiner Bjerget til høyre, med de lange, dunkle Corridorer, med den yppige Beklædning af Plantefestons, minde om Keiser Paladserne. Til venstre hæver det capitolinske Bjerg- sig. Et nyt Palads staaer paa de mægtige graae Peperins Substructioner med den doriske Forziring og neden under staae Søylerne af den tordnende Jupiters og Lykkens Templer og bære de pragtfulde, høytsvævende Architraver. Hvor lidet er dog tilbage af al den romerske Storhed! — Muurruiner, enkelte Colonner og tomme Navne skulle nu give os et Billede af Ver­ dens Beherskerinde. Og hvor store ere dog hine faae Ruiner, hvilket mægtigt Indtryk efterlade de! — Ildebert, Biskop i Tours, var i Aaret 1106 i Rom; den­ gang stod et langt større Antal af antike Monumenter tilbage og vidnede fast som Martyrer om Stadens Storhed. Han blev inderlig rørt derover og udbrød i elegiske Digte*).

*) A f disse latinske Digte staae 2, hvoraf dette er oversat, i Feas Afhandling om de romerske Ruiner.