NielsLauritsHøyensLevned_1872

4 4

Sygdom, som længe har ulmet i mig, endelig til Udbrud; bliver Veiret godt i morgen, giver min Tour til Skjern eller til Essen- bæk mig noget, saa er Sindet muntert igjen. — Besynderligt nok at denne Stemning har noget vemodigt, tør jeg sige, poetisk ved sig! Det er som om jeg stod foran en Udsigt, som jeg almede maatte være skjøn; Taagen laae foran mig, jeg blev selv t a a g e t i Blikket (søvnig) og i denne Døsiglied spillede enkelte Solstraaler gjennem Taagetæppet, enkelte Glimt af bølgende Høye, Lunde og Søer traadte øyeblikkelig frem for Øyet, for strax at forsvinde; en usigelig Længsel griber mig efter at skue det Hele, og i denne blandede Tilstand gjør den søde Søvn Ende paa Længsel og Uvished. D. 20. Form . k l. 9. Det har regnet hele Morgenen, men jeg er i godt Hu­ mør. Min Dagbog har jeg alt fuldført, og da Regnen nu holder op og det klarer til godt Veir, har jeg alt bestilt Vogn ttl Skjern. — De sidste Dage i A a f h u u s vare ret behagelige; jeg maatte da spise i Søndags hos Marie, der er givt med Skræd­ deren. Der var da gjort gevaltige Anstrængelser og de vare nok saa glade ved at have mig hos dem. Hun har en lille Pige paa 4de Aar, en brun, lystig lille Pige, der tegner til at blive ret kjøn. Deres Huus ligger ved Aaen der gaaer gjen- nem Byen, og da der er plantet Træer langs med Bredden, og Husene paa den modsatte Side gaae helt ned i Aaen, med deres Plankeværker, Haver, smaae Udbygninger, Vadskepladser osv., frembyder det Hele en saare malerisk Prospect, der let forfløttede mig langt bort til fremmede Steder. Bag deres Huus har de en lille Have, med lidt Agurker og Grønt og en Bænk og en Stikkelsbær Torn, men denne er tillige Grændse mod Naboens, og kun den Frugt, som den ene Side yder, til­ hører d em , den anden Side er Naboens Fordeel. Det forekom mig heelt patriarchalsk, at see en Stikkelsbærbusk være Vær n om en Have. Pudseerligt var det ogsaa at komme op i den,