NielsLauritsHøyensLevned_1872

65

optegnet paa Lærredet, saa bør den ei være længer i Arbeide, end de techniske Fordele tillader det. Det er kun forinden den kommer paa Lærredet, at Konstneren og Compositionen have godt af at gjennemarbeide hinanden saa meget som mu­ ligt. Jeg har ei havt Leilighed til at see mange Tegninger her, men jeg har glædet mig over enkelte tegnede Studier af Berghem, Bega og andre, hvor jeg atter saae Beviis for den Omhyggelighed, hvormed selv disse »Genre og Dyrmalere« have overveiet enhver Bevægelse, som ret harhavtInteresse for dem. Jeg har paa samme Tid seet her begyndte Arbeider af en talentfuld Konstner, hvor Virkning og Anordningen i det Hele var heldig i hans Farvesbizze og heldig i hans Maleri, men hvor Detaillerne skadede meget, fordi det skortede dem paa Rigtighed, og paa k la r le v e n d e Følelse. Men denne har De, kjære Ven, og De vil sagtens tilgive mig, der kun er en tør Theoretiker, at jeg igien kommer med min gamle Vise, at en Coinposition kan aldrig komme til at lide ved ret at være giennemgaaet i Tegninger og i de enkelte Studier; at Farve- skizzen i de fleste Tilfælde kun er et daarligt Surrogat, naar den ei er baseret paa grundige Forstudier; at den i Hoved­ sagen kun kan tiene til Anordningen af Lys og Skyggemasserne, og at Udførelsen paa Lærredet gaaer engang saa livlig og rask fra Haanden, naar man er paa det Rene med hvad man vil gjøre. — Hvad »den g o d e H y rd e « angaaer, saa danner denne Parabel en Modsætning eller i alt Fald et Sidestykke til den om den forlorne Søn. Den gode Hyrde viser den utræt­ tede kjærlige, vemodige Søgen efter det forvildede D yr, eller den glade Gienfindelse af det. I Characteren af den sig selv opoffrende, den inderligt, uegennyttigt elskende Mand ligger d e t, som skal gjøre dette Æinne interessant. Netop for desto stærkere at fremhæve Hyrdens Characteer, staaer det passive Dyr i Modsætning til ham. Da det altsaa gjaldt 0111 at fremstille dyb, alvorlig Følelse i Forbindelse med det idylliske Hyrdeliv, og jeg troede at have bemærket i Deres Arbeider, 5