NielsLauritsHøyensLevned_1872

66

at De netop havde det, der behøvedes til en saadan Frem ­ stilling, saa tænkte jeg nærmest paa Dem ved dette Æmne, som desuden godt passer sig for et Maleri af ikke stort Om­ fang, og om et saadant var der ogsaa Tale. I den »forlorne Søn« maa denne aabenbart spille Hovedrollen; det sønderknu­ sende og dog tillidsfulde i Angeren er det, som især gjør Fordring paa Konstnerens Opmærksomhed, naar han vil behandle denne Gienstand, uden at derfor den kiærlige overbærende Fader kommer til at spille altfor passiv en Rolle. Dog, De er Konstner, og Deres Opfatning bør være fri og Dem selv til­ hørende; de ovenstaaende Bemærkninger skulle blot tiene til at antyde de Grunde, som bragte mig til giøre bemeldte Fo r­ slag. Levvel kjære Yen; lad mig gjennem min Kone vide, naar De reiser. H ils Købke mange Gange fra mig. Deres N. Høyen. Rom den 2den Februar 1638. Deels for at opfylde et gammelt Løfte til Dem, kjære Professor Høyen, og deels for at forskaffe mig et Brev fra Dem, hvori vor saa længe afbrudte Underholdning om Kunsten kunde blive fornyet, skriver jeg endelig herfra Rom. A t jeg ikke for længe siden har gjort det, er fordi jeg først nu, efter et læn­ gere Ophold her, føler mig istand til, i det mindste noget bedre end i Begyndelsen, at tale om en Sag, som jeg gjerne ønskede maatte være Gjenstanden for mit Brev til Dem , hvis Interesse for Kunsten og for mig jeg er forvisset om. A lle disse sæd­ vanlige Breve imellem Hjemmet og mig ere naturligviis kun Hverdags- og Familieanliggender, Reiseeventyr etc., og dem er jeg kjed af; jeg vilde saa gjerne have noget af en anden Slags; jeg henvender mig derfor til Dem uden at nødsages til at omtale alle de rige Kilder for Kunstneren, som dette Sted frembyder, da De for godt kjender dem. Men derimod med , 2. Fra M a r s t r a n d .